dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Holdes pandemien kunstigt i live af PCR-tests? Det mener eksperter, som kræver anvendelsen stoppet

Alvorlige fejl i Corman-Drostens PCR-rapport – Forskerne konkluderer, at den globale anvendelse af PCR har ført til “verdensomspændende fejl-diagnosticering”, der har affødt endnu større samfundsmæssige konsekvenser og tab af liv, fordi nedlukninger fortsat er baseret på disse fejl-diagnoser.

Udgivet d.31 Juli 2021
af dissensMEDIA

(fortsættelse af artiklen; “Kan vi stole på smittetallene?”)

Den danske regering og sundhedsministeriet tager det som en selvfølge, at et positivt PCR – testresultat er lig med Covid-19 infektion.

På Sundhedsstyrrelsens hjemmeside skrives det, “Smittede personer er personer, der er blevet testet positive.”

Derfor siges det nu (den 14.dec. 2020), at fordi 113.095 personer har testet positive, så har vi 113.095 personer med en Covid-19 infektion. Men er dét den rette måde at fortolke et positivt PCR-testresultat? Er det overhovedet korrekt at anvende PCR-tests til at diagnostice folk på denne måde?

Begæring om tilbagetrækning af anvendelse af PCR

Den 27. november 2020 indsendte 22 forskere en officiel begæring til Eurosurveillance, European Centre for Disease Prevention and Control om en tilbagetrækning af den Drosten-Corman rapport, der danner grundlag for den globale anvendelse af RT-PCR til at identificere, hvilke personer er smittede med SARS-CoV-2 (Covid-19).

Af de 22 forskere ser vi bl.a. Kevin Mckernan, som var en initiativtagerne bag The Human Genome Project, ekspert inden for genetik, grundlægger af Medicinal Genomics og indehaver af adskillige patenter relateret til PCR og DNA isolation.

Bliv medlem for 2 kroner om dagen

Bliv medlem af FBF allerede i dag. Vi har brug for din opbakning til at fortsætte vores arbejde.

De 22 forskere har foretaget en peer-review af Corman-Drosten rapporten og efter at have identificeret 10 alvorlige fejl, konkluderer de, at PCR er helt igennem uegnet som testmetode, fordi teknologien ikke er designet til at blive anvendt som diagnosticering.

Nedenfor er indledningen til de 22 forskeres begæring:

“Dear editorial board Eurosurveillance,

We, an international consortium of life-science scientists, write this letter in response to the article “Detection of 2019 novel coronavirus (2019-nCoV) by real-time RT-PCR” published in Eurosurveillance (January 23rd, 2020) and co-authored by Victor M Corman , Olfert Landt, Marco Kaiser , Richard Molenkamp, Adam Meijer, Daniel KW Chu, Tobias Bleicker, Sebastian Brünink, Julia Schneider, Marie Luisa Schmidt, Daphne GJC Mulders , Bart L Haagmans , Bas van der Veer , Sharon van den Brink, Lisa Wijsman, Gabriel Goderski, Jean-Louis Romette, Joanna Ellis, Maria Zambon, Malik Peiris, Herman Goossens, Chantal Reusken, Marion PG Koopmans, and Christian Drosten.

This paper (hereafter referred to as “Corman-Drosten paper”), published by “Eurosurveillance” on 23 January 2020, describes an RT-PCR method to detect the novel Corona virus (also known as SARS-CoV2). After careful consideration, our international consortium of Life Science scientists found the Corman-Drosten paper is severely flawed with respect to its biomolecular and methodological design.”

Alvorlige fejl i Corman-Drostens PCR-rapport

Forskerne konkluderer, at den globale anvendelse af PCR har ført til “verdensomspændende fejl-diagnosticering”, der har affødt endnu større samfundsmæssige konsekvenser og tab af liv, fordi nedlukninger fortsat er baseret på disse fejl-diagnoser:

“This paper will show numerous serious flaws in the Corman-Drosten paper, the significance of which has led to worldwide misdiagnosis of infections attributed to SARS-CoV-2 and associated with the disease COVID-19. We are confronted with stringent lockdowns which have destroyed many people’s lives and livelihoods, limited access to education and these imposed restrictions by governments around the world are a direct attack on people’s basic rights and their personal freedoms, resulting in collateral damage for entire economies on a global scale.”

(Review report of Corman-Drosten paper)

1. Infektion?

Forskerne kritiserer, at man sidestiller et positivt PCR-testresultat med en Covid-19 infektion, fordi tilstedeværelsen af RNA molekyler fra SARS-CoV-2 ikke er ensbetydende med, at man er smittet:

“First, a positive test for the RNA molecules described in the Corman-Drosten paper cannot be equated to “infection with a virus”. A positive RT-PCR test merely indicates the presence of viral RNA molecules.”

(s.33)

2. Antallet af opformeringscyklusser

Forskerne analyserede også, hvordan antallet af opformeringscyklusser påvirker pålideligheden af PCR-testresultatet i forbindelse med, hvorvidt dette er en indikation på infektion. De konkluderede, at hvis der anvendes mere end 35 cyklusser, så er et positivt testresultat komplet upålideligt:

“PCR data evaluated as positive after a Ct (cycle threshold) value of 35 cycles are completely unreliable.” — Review Report by an International Consortium of Scientists in Life Sciences

“In case of virus detection, >35 cycles only detects signals which do not correlate with infectious virus as determined by isolation in cell culture; if someone is tested by PCR as positive when a threshold of 35 cycles or higher is used (as is the case in most laboratories in Europe & the US), the probability that said person is actually infected is less than 3%, the probability that said result is a false positive is 97%.”

(s.3)

Hvis man har en positiv test, hvor PCR-testen identificerer RNA molekyler ved mere end 35 cyklusser, så er der mindre end 3% sandsynlighed for, at personen reelt har en infektion, fordi så har disse molekyler ingen betydning for en persons helbred og vil ikke føre til infektion, fordi der kun er tale om døde virus-fragmenter:

“there was no successful virus isolation of SARS-CoV-2 at those high Ct values (>35 cycles). Further, scientific studies show that only non-infectious (dead) viruses are detected with Ct values of 35.”

3. PCR-test er ikke specifik for SARS-CoV-2

Forskerne lægger også vægt på, at Corman-Drosten rapporten selv oplyser, at PCR-testen ikke er begrænset til kun at identificerer virusmateriale fra SARS-CoV-2, men også fra andre SARS-vira:

“the Corman-Drosten paper states:

“To show that the assays can detect other bat-associated SARS-related viruses, we used the E gene assay to test six bat-derived faecal samples available from Drexler et al. […] und Muth et al. […]. Detection of these phylogenetic outliers within the SARS-related CoV clade suggests that all Asian viruses are likely to be detected. This would, theoretically, ensure broad sensitivity even in case of multiple independent acquisitions of variant viruses from an animal reservoir.” (Corman-Drosten paper)

“This statement demonstrates that the E gene used in RTŸPCR test, as described in the Corman-Drosten paper, is not specific to SARS-CoV-2. The E gene primers also detect a broad spectrum of other SARS viruses.”

(Review s.16)

Det betyder, at hvis en person tester positiv, så er det slet ikke sikkert, at det er Covid-19, der er blevet identificeret — men en anden coronavirus, som vedkommende på et tidspunkt i sit liv har været i kontakt med og derfor findes i hans/hendes system.

4. Interessekonflikt kompromitterer Corman-Drosten rapportens videnskabelige integritet

Forfatterne af begæringen hæfter sig også ved, at betydelige interessekonflikter kan have kompromitteret rapportens videnskabelige integritet og objektivitet. To af forskerne bag rapporten er medlemmer af den redaktion, der havde til opgave at godkende rapporten og der er derfor stor risiko for bias, der kan påvirke objektiviteten i bedømmelsen af rapporten. Dem, som stod for godkendelsen, var de samme mennesker, som ønskede at få den udgivet:

“A final point is one of major concern. It turns out that two authors of the Corman-Drosten paper, Christian Drosten and Chantal Reusken, are also members of the editorial board of this journal.

Hence there is a severe conflict of interest which strengthens suspicions that the paper was not peer-reviewed. It has the appearance that the rapid publication was possible simply because the authors were also part of the editorial board at Eurosurveillance. This practice is categorized as compromising scientific integrity.”

(s.19)

5. Ingen peer-review

“The Corman-Drosten paper was submitted to Eurosurveillance on January 21st 2020 and accepted for publication on January 22nd 2020. On January 23rd 2020 the paper was online.

On January 13th 2020 version 1–0 of the protocol was published at the official WHO website, updated on January 17th 2020 as document version 2–1, even before the Corman-Drosten paper was published on January 23rd at Eurosurveillance.”

(s.35)

Rapporten blev godkendt på mindre end 24 timer og i løbet af blot 2 dage blev den udgivet hos Eurosurveillance. Dette bekymrer forfatterne bag begæringen , fordi det er en tydelig indikation på, at rapporten er blevet godkendt uden først at have gennemgået peer-review, hvor eksperter læser rapporten igennem og kommer med deres kommentarer og evt. kritik. Peer-review er altafgørende, da det er her det videnskabelige arbejde gennemses for fejl. Eftersom rapporten har fungeret som det “videnskabelige” grundlag for politiske beslutninger verden over, er det essentielt, at redaktionen har sikret sig, at det videnskabelige grundlag er solidt og ikke indeholder fejl.

Begrundet tvivl?

I Dr programmet “Debatten” torsdag den 10. december 2020 hørte mange af os Socialdemokratiets Sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, erklære, at det er “giftigt” at så tvivl om myndighederne. Den udtalelse er en direkte opfordring til befolkningen om at ophøre med at tænke selvstændigt og kritisk. Men hvis myndighederne tager fejl, så er det befolkningens redning at så tvivl. Ud fra den udtalelse fremgår det med al tydelighed, at regeringen ikke ønsker, at der sættes spørgsmålstegn ved deres politiske beslutninger eller grundlaget for disse beslutninger, der efter sigende skulle komme fra sundhedsmyndighederne og hvile på solid videnskab.

Argumentet for denne position er, at vi skal lytte til videnskaben og at det er videnskaben, der skal diktere forløbet. Argumentet er ejendommeligt, når man tager det i betragtning, at der ikke er mange seriøse videnskabsfolk, som ville tilslutte sig dén position. Deres disciplin er baseret på det diktum, at videnskab aldrig er afsluttet, aldrig er fuldendt og at intet tages for givet. Den videnskabelige tilgang er defineret ved, at man altid sår tvivl og stiller spørgsmål. Mange gange har beslutninger været nødt til at blive omstødt, fordi den videnskabelig indsigt i en problemstilling pludselig krævede det. Hvis vi lukker af for kritik, risikerer vi at overse alvorlige fejl, der kan have katastrofale samfundsmæssige konsekvenser.

Derfor, hvis tvivlen er begrundet, er det ikke “giftigt” at rejse den; det er det eneste rigtige at gøre og kun en regering, som føler sig truet af kritik og spørgsmål, forsøger at lukke kritik ned.

Den konstante påmindelse om “smittetal” og de kontinuerlige tiltag, der begrundes med “høje smittetal”, er med til at fastholde befolkningen i en konstant tilstand af frygt for deres helbred. Regeringen er ansvarlig for at føre sin befolkning bag lyset ved at skræmme dem ubegrundet med “smittetal”, der ikke hviler på et videnskabeligt grundlag, men blot lader til at være et led i overtalelses-strategi, der skal styrke argumentet for behovet for en vaccine og dermed skabe tilslutning hos befolkningen.

Forudsætningen for, at befolkningen kan overbevises om, at pandemien fortsat raser og at truslen imod deres helbred stadig hærger er, at Sundhedsmyndighederne og regeringen kan vise syge mennesker frem og det gøres med smittetal. De “høje smittetal” udgør hele fundamentet for regeringens insisteren på, at det eneste, der kan redde os, er en vaccine.

Hvorfor så meget panik?

Sundhedsstyrrelsen, Covid-19 defineres som Kategori B sygdom.

Som det fremgår af dokumentet fra Sundhedsstyrrelsen, så konkluderes det, at Covid-19 ikke kan “betegnes som ondartet, ligesom sygdommen heller ikke generelt kan betegnes som meget smittefarlig, da der ikke er tale om luftbåren smitte.” De skriver yderligere, at “sygdommens alvorlighed m.v. ikke kan berettige, at Covid-19 betegnes som alment farlig, og dermed opføres på liste A.” Dette giver anledning til at konkludere, at årsagen til, at Regeringen bogstaveligt talt opfandt en ny kategori i deres udkast til en ny epidemilov (nedstemt i november 2020), “samfundskritisk sygdom”, var at under den eksisterende epidemilov var der ikke grundlag for regeringens politiske tiltag.

World Health Organization’s plettede fortid

Det var World Health Organization (WHO), der d.11. marts 2020 erklærede Covid-19 for at være en ‘pandemi’ og det var ligeledes WHO, der stod i front, da direktør for WHO, General Tedros Adhanom Ghebreyesus, sagde dette:

“We cannot stop this pandemic if we do not know who’s infected. We have a simple message for all countries: Test, test, test”.

Positive testresultater kom dermed til definere billedet af, hvor slemt det står til med virusudbruddet.

Problemet er, at WHO måske ikke er så troværdig, som de fleste af os går og tror.

Det er nemlig ikke første gang, at WHO unødigt skræmmer en hel verdensbefolkning ved at forvrænge virkeligheden med deres varslinger om en pandemi. Den 11. juni 2009 erklærede WHO H1N1 (“Svineinfluenza”) for en pandemi og det blev startskuddet til en global efterspørgsel på vacciner til at bekæmpe virusen.

WHO kommer under Kommissionsundersøgelse

Men i 2010 indledte Europakommissionen en kommissionsundersøgelse af WHOs håndtering af “Svineinfluenzaen” i 2009 og her blev det konkluderet, at skildringen af “pandemien” havde været overdrevet og at WHO helt unødigt og ubegrundet havde indgydet verdens befolkninger med frygt for en virus, der viste sig ikke være særlig alvorlig:

“The way in which the H1N1 influenza pandemic has been handled, not only by WHO, but also by the competent health authorities at the level of the European Union and at national level, gives rise to alarm.

Some of the consequences of decisions taken and advice given are particularly troubling, as they led to distortion of priorities of public health services across Europe, waste of large sums of public money and also unjustified scares and fears about health risks faced by the European public at large.”

Hvad værre er, WHO blev specifikt mistænkt for at have fabrikeret billedet af en dødelig pandemi med henblik på at skabe et marked for vacciner, fordi verdensbefolkningens frygt for virusen skabte en omfattende efterspørgsel på en redning i form af vacciner.

Det ovenstående identificerer alvorlige problemer med anvendelsen af PCR og det sår alvorlig tvivl om, sandfærdigheden af det epidemi-billede, som regeringen formidler til befolkningen. Hvorfor kører regeringen, sundhedsmyndighederne og medierne denne kontinuerlige, stædige skræmmekampagne om “bekymrende smittetal”?

Når Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser om, at kommuner i Danmark er nødt til at lukke ned, fordi smittetallet er “ude af kontrol” og vi alle er i fare, så er dét faktuelt forkert: der ER ingen fare, fordi de molekyler, der er identificeret, gør ingen skade.

Det mest afgørende spørgsmål er, hvorfor falder alle disse ufatteligt lettilgængelige oplysninger for døve ører, blinde øjne og lukkede døre? Man fristes til at tænke, at det er, fordi regeringen ikke er interesseret i at nå til bunds i sandheden om PCR-tests. Dét kunne også forklare, hvorfor regeringen blankt har afvist at etablere et second-opinion panel bestående af eksterne eksperter, som kan byde ind med deres videnskabelige indsigt.

Det virker mere som, om regeringen og sundhedsministeren er interesseret i at danne en beskyttende ring omkring deres narrativ om epidemien og PCR-tests og forhindre, at dét narrativ bliver udfordret.

Der er kun plads til én holdning: Statens

“When you tear out a man’s tongue, you are not proving him a liar, you’re only telling the world that you fear what he might say.” — George R. R. Martin

Det er selveste definitionen på ironi at høre regeringen, herunder særligt Sundhedsminister Magnus Heunicke, konstant understrege vigtigheden af at lytte til videnskaben — og så være vidne til, at de smækker døren i hovedet på lige præcis videnskaben.

En oprigtig søgen efter sandhed kan sagtens tåle modstand; men et bedrag kan ikke tolere modstand; det smuldrer under vægten. Fordi den største trussel mod et bedrag er sandheden — og når regeringen forsøger at bedrage sin befolkning, så bliver det nødvendigt at sørge for, at ingen udfordrer dens narrativ med alternative forklaringer. Så længe der kun eksisterer én forklaring, er det let at overbevise befolkningen om, at dén forklaring er den sande.

På den måde kan regeringen have fuld kontrol over narrativet og sikre, at ingen kan modsige det og derved forhindre, at nogen i befolkningen skulle få den tanke, at sandheden måske er en anden end den, regeringen fremlægger.

Smittetallene anvendes som det primære værktøj, der skal sikre, at befolkningen accepterer regeringens politiske tiltag. Det er blot en måde at styre folks opfattelse af situationen og skabe konsensus. Når regeringen og medierne hver dag fortæller befolkningen, hvor mange der er smittede, hvor slemt det står til, hvor stor en fare, vi befinder os i, så skaber det forståeligt nok frygt hos folk og den frygt vendes til regeringens fordel, fordi den kan anvendes til at skubbe befolkningen i den retning, som regeringen ønsker. Det er blot en måde, hvorpå regeringen sikrer lydighed.

__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<

__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________

>> FBF’s forside <<

__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<

__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________

>> FBF’s forside <<