Forhenværende Borgmester for Venstre: Totalitær formynderstat er ved at blive realitet!

Flemming Jansen

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Forhenværende Borgmester for Venstre: Totalitær formynderstat er ved at blive realitet!

 

Af Flemming Jansen, fhv. borgmester (V) i Pandrup kommune, tidligere lektor,
freelancejournalist og debattør.
Udgivet i Nordjyske den 8. oktober 2023
Med tilladelse genudgivet på dissensMEDIA den 26. oktober 2023 

 

Danmark har to rekorder at bryste sig af i forhold til det øvrige Europa og resten af verden.

Vi er fremme i skoene, når det gælder digitaliseringen af samfundsfunktionerne, og vi er landet med et af verdens højeste skattetryk, hvis ikke det højeste.

Begge rekorder har desværre en uhyggelig skyggeside, nemlig at de bidrager stærkt til at udvikle Danmark fra at være et frit demokratisk folkestyre til mere og mere at ligne en totalitær formynderstat.

LAD MIG illustrere det med et par eksempler fra danskernes virkelige dagligliv.

Jeg tager det først fra den humoristiske side: To ældre kvinder står og taler sammen ved det gravsted, hvor den ene kvindes mand ligger.

Hun siger følgende:

”For at få tid hos lægen måtte han først opdatere Windows, installere en app, få et brugernavn, vælge kodeord, logge ind på Sundhed.dk samt skrive til lægen – men da var det for sent (!)”

– En karikatur af det it-tyranni, som mange af os oplever i hverdagen, hvad enten vi skal i kontakt med det offentlige eller købe en rejse, en togbillet eller noget helt tredje.

OGSÅ kontanterne er på vej til at blive afskaffet, så der i fremtiden kun vil eksistere digitale penge, hvilket er ensbetydende med, at vi alle kan overvåges.

I praksis er det en bevægelse fra folkestyre til folkestyring. En afskaffelse af kontanter er således ikke bare en teknisk landvinding.

Det er samtidig udtryk for et frihedstab for den enkelte borger.

HVAD EN uhæmmet digitalisering kan forårsage, er den aktuelle sag om Vurderingsstyrelsens netop udsendte nye vurderinger et markant udtryk for.

Pressen har således fortalt den ene sandfærdige historie efter den anden om, hvordan sagesløse borgere har fået vurderinger af deres ejendom og grund, som er totalt ude af proportioner, og som trods et års ”amnesti” med skatterabat efterfølgende vil resultere i ejendomsskatter og en grundskyld, som i mange tilfælde vil antage proportioner, som skatteyderen simpelt hen ikke kan betale. Der er jo tale om beskatning af penge, der ikke eksisterer i virkelighedens verden.

BOLIGEJEREN beskattes af de muligheder, der potentielt kan være for at kapitalisere en stor grund ved eksempelvis at udstykke den. Regningen fra det offentlige kommer, selv om denne mulighed overhovedet ikke er realiseret. Tænk hvis indkomstskatten fulgte de samme principper? Og det gør den så i visse sammenhænge alligevel. Jeg tænker på omtalen af den aktieindehaver, som blev beskattet af aktiernes værdi på et givet tidspunkt, selv om han ikke havde solgt én eneste.

SENERE faldt aktierne markant i værdi, og aktieejeren stod tilbage med et kæmpe krav fra staten om at betale skat af nogle penge, som vedkommende borger aldrig har tjent.

Det lyder mest af alt som udpluk fra Kafkas roman ”Processen” eller som Huxleys ”Fagre nye verden”, Orwells ”1984” eller vores egen Henrik Stangerups ”Manden der ville være skyldig”. Regningen for dette skandaløse misk-mask er på fire mia. kroner og sendes videre til de sagesløse ofre, nemlig skatteyderne.

OGSÅ woke-bevægelsen og klimasagen har totalitære træk i sig, som udhuler den enkelte borgers frihedsrettigheder.

Den tid er ikke fjern, hvor et moralpoliti skal holde øje med, om vi nu siger og mener det, der er politisk korrekt. Den formentlig kommende koranlov er et skridt på den vej. De mange gennemgribende indgreb i folks måde at leve deres liv på forårsaget af den grønne omstilling er endnu et skridt.

EN KOMMENDE CO2-afgift på landbruget og en næsten kriminalisering af at spise oksekød og andre former for kød viser, hvordan staten er ved at marchere ind i danske familiers køleskabe og via centralt styrede afgifter, vil styre den enkelte borgers liv og adfærd.

Det sker til trods for, at anerkendte forskere skyder hul i myten om, at køernes bøvser skader klimaet. Det anfægter imidlertid ikke Klimarådet eller det store flertal af politikerne. En tilfældig politisk beslutning om, at CO2-udslippet skal være reduceret med 70 pct. allerede i 2030 skal retfærdiggøre statens detailstyring af borgernes liv, og midlet er at sprede angst for fremtiden via en kaskade af halve sandheder, hvis holdbarhed ikke er undersøgt til bunds.

DE KØRER til gengæld på det helt store følelsesregister, som sorterer tidens gode og frelste medløbere fra de onde skeptikere, som imidlertid på ingen måde har intentioner om at skade hverken klimaet eller planeten, men som måske bare har en anden vinkel på tingene.

Den offentlige debat er blevet meget strømlinet og ensporet, og det gennemsyrer ikke mindst de elektroniske landsdækkende medier.

OGSÅ NÅR det gælder liv og død, er den almægtige stat og politikerne en større og større spiller på banen. I takt med, at gudløsheden og fraværet af dybe kulturelle rødder efterhånden er næsten total, rykkes grænsen for abort sandsynligvis så langt, at det tidligere ville have ramt en etisk grænse.

I den anden ende af livet har statsministeren stillet sig i spidsen for en debat om, hvorvidt det vil være opportunt at indføre aktiv dødshjælp – underforstået, at det vil det! Ikke sandt, hvilken ret har man til at leve, hvis man er syg og gammel og blot til besvær?

SOM sognepræst Marie Høgh udtrykte det i en klumme om hævelse af abortgrænsen og aktiv dødshjælp i et landsdækkende dagblad forleden:

”Det er vores egen dumme indbildning, at vi tror, vi følger med tiden, når vi hæver abortgrænsen… Det er en perversion af det samfund, der hviler eller hvilede på den kristne tanke om menneskelivets ukrænkelighed.”

OGSÅ midt i livet har staten sat sig på familierne ved at indføre tvunget barselsorlov til mænd.

Den enkelte familie fratages muligheden for selv at vurdere, hvad der er bedst i netop deres situation. Det næste bliver vel, at et folketingsflertal vedtager, at køn blot er en social konstruktion og ikke biologisk bestemt? I samme ombæring kunne Dannebrog som vores nationalflag passende skiftes ud med regnbueflaget. Det ville være helt i pagt med tidsånden.

DEN TOTALE formynderstat er hastigt på vej til at blive en realitet – og det ene tiltag efter det andet viser, at SVM-regeringen i den sammenhæng ikke har været nogen gave til det levende demokrati. Tværtimod. – Hvis ikke summen af noget af det, jeg har berørt i denne klumme kan skubbe til et massivt folkeligt oprør mod autoriteterne, så er der intet, der kan. Håbet er som bekendt lysegrønt – og det må da være politisk korrekt at ønske noget lysegrønt realiseret…..(!).

 

Læs også:

Det moralske og etiske forfald

Corona skandalen

Politikere bør tage afstand fra World Economic Forum

Del artiklen

dissensMEDIA i , , , , | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister

dissensMEDIA – respektfuld uenighed En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister, fra Frihedsbevægelsens Fællesråd.     Opråb om afvisning af tvangsvacciner Talen på skrift    

Corona-restriktioner er en forbrydelse

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Corona-restriktioner er en forbrydelse Tidligere politiker Rolf Jackson, har fremsat et meget vigtigt initiativ, som FBF har tilsluttet sig.  Initiativet kan læses i sin fulde længde nedenstående, og som PDF-fil til download og deling her.   Opråb om afvisning af tvangsvacciner Set i lyset af den overhængende trussel om indførsel af …

Corona-restriktioner er en forbrydelse Read More »

Fra demokrati til tyranni

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Fra demokrati til tyranni – vi bliver nødt til at tale om, hvor samfundet er på vej hen Af Michelle S. Mikkelsen ”De sociale dynamikker, der udfolder sig lige nu, har meget til fælles med de første faser af totalitarismen i Nazityskland og Sovjetunionen.” – Professor Mattias Desmet, klinisk psykolog Mange …

Fra demokrati til tyranni Read More »

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. En undersøgelse af data fundet i USA’s VAERS (negative vaccine rapporteringssystem, red.) har afsløret et ekstremt højt antal af negative reaktioner og dødsfald som er blevet rapporteret adskillelige gange mod specifikke Lot numre af Covid-19 vaccinernes, der betyder …

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. Read More »

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør 321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde skrevet af Matt fra Folketsmedie december 17, 2021 Der er intet normalt i, at unge atleter får hjertestop eller dør, når de dyrker sport. Men i år, har det set anderledes ud. Alle disse hjerteproblemer og dødsfald kommer kort …

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde Read More »

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches er endelig bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Denne artikel er en opfølgning på artiklen med overskriften Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning (1) Note: * Vi har valgt at anvende udtrykket …

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Read More »

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg De fleste af danskere har valgt at tage del i injektionerne. Imens har regeringen indledt en jagt på de danskere, der har takket nej. Befolkningen er lige nu ved at vurdere, om de vil deltage i jagten. På den ene side giver …

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg Read More »

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Russisk Roulette – saltvand* eller gift i sprøjten Her er både en god nyhed og en dårlig nyhed til dem, der er blevet behandlet med de eksperimentelle behandlinger fra Pfizer og Moderna. De indrapporterede skader fra behandlingerne viser en klar systematik i at nogle blandinger er ekstremt skadelige/giftige. Derfor anvender vi …

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning Read More »

Video interview med Christian Bjørnskov

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Interview med Christian Bjørnskov, PhD og Professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet. “Regeringen har ikke ville bruge de beregnings- og analyseværktøjer, som normalt bruges i sundhedsvæsenet.” Udgivet på dissensMEDIA den 10. december 2021  I dette interview får vi ikke alene et interessant og lærerigt indblik i, hvor mange forhold i et …

Video interview med Christian Bjørnskov Read More »