Ehud Qimrons kraftfulde, anklagende brev til det israelske sundhedsministerium

ehud

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Ehud Qimrons kraftfulde, anklagende brev til det israelske sundhedsministerium

En topimmunolog i Israel kritiserer i et direkte brev til det israelske sundhedsministerium massevaccinationen mod COVID-19 og skælder ud på embedsmænd, der har “stemplet” de ikke-vaccinerede “som spredere af sygdommen”.

Udgivet den 2. februar  2022
 af Mr. M og  læge

 

Det er en modig og meget troværdig professor. Især i lyset af, hvor succesfuld han har været, og hvor tidligt han er i sin karriere. Det er ikke en dumpekandidat, der ikke har noget at tabe, eller en gammel professor, der alligevel skulle til at gå på pension. Tag et kig på hans CV:

  • Sc – Ben Gurion University
  • D.  – Ben Gurion University
  • Postdoc på Harvard Medical School
  • Institutleder, Tel Aviv University
  • Fuldgyldig professor, Tel Aviv University
  • Publikationer i Nature x 2, Nature Microbiology, Science, PNAS x 4 (alle “top-tier” tidsskrifter, som 99% af alle forskere sandsynligvis kun drømmer om at publicere i).

Ehud Qimron  er professor  og leder af Afdelingen for klinisk mikrobiologi og immunologi ved Tel Aviv University. I brevet til sundhedsministeriet udstiller han alle de vaccinefokuserede COVID-strategier, som regeringer rundt om i verden har taget til sig, og som Professor Qimron siger var “dømt til at mislykkes”.

“Med to års forsinkelse indser I endelig, at en respiratorisk virus ikke kan besejres, og at ethvert sådant forsøg er dømt til at mislykkes”, skriver han. “I indrømmer det ikke, for I har næsten ikke indrømmet nogen fejl i de sidste to år, men set i bakspejlet er det klart, at I har fejlet totalt i næsten alle jeres handlinger, og selv medierne har nu svært ved at dække over jeres fejltagelser.”

Professor Qimron anklager israelske embedsmænd for at have nægtet at anerkende, at COVID-19 vacciner ikke stopper smittespredning og at flokimmunitet ikke kan opnås med vaccinerne.

– “I nægtede at indrømme, at infektionen kommer i bølger, der forsvinder af sig selv, på trods af mange års observationer og videnskabelig viden”.

– “I nægtede at indrømme, at overstået infektion er mere beskyttende end en vaccine, på trods af tidligere viden og observationer, der viser, at vaccinerede personer, der ikke har overstået infektion, er mere tilbøjelige til at blive smittet end personer der har været inficeret.”

– “I nægtede at indrømme, at vaccinerede smitter på trods af observationer. På baggrund af dette håbede I at opnå flokimmunitet ved vaccination – og der fejlede I på samme måde.”

Professor Qimron beskylder myndighederne for ikke at have oprettet et effektivt system til at overvåge bivirkningerne af vaccination – som uforholdsmæssigt hårdt rammer yngre befolkningsgrupper, specielt den mandlige del af befolkningen. – Han anklager også myndighederne for at forfølge læger, der rapporterer vaccineskader.

– “Læger undgår at kæde bivirkninger sammen med vaccinen, for at man ikke skal forfølge dem, som I gjorde med nogle af deres kolleger”.

Yngre personer har en lav risiko for død eller alvorlig sygdom som følge af COVID-19, med en overlevelsesrate på ca. 99,9 procent for personer under 40 år, ifølge skøn fra Stanford University professor Dr. John Ioannidis.

Forskning viser, at vaccinerne faktisk forårsager større skade end selve virussen for yngre aldersgrupper. En undersøgelse, der blev offentliggjort i december måned 2021 af britiske forskere, viser, at vaccinerne øger risikoen for potentielt livstruende hjertebetændelse hos mænd under 40 år betydeligt mere end COVID-19 og med et mere dødeligt forløb.

-“I har ignoreret mange rapporter om ændringer i menstruationsintensitet og menstruationscyklus”.

-“I har skjult data, der gør det muligt at foretage objektiv og korrekt forskning. I stedet valgte I at offentliggøre usaglige artikler om vacciners effektivitet og sikkerhed sammen med ledende medarbejdere fra Pfizer.”

‘Sandheden bliver afsløret’

“På grund af jeres hybris har I også ignoreret det faktum, at sandheden i sidste ende bliver afsløret” – “Og den begynder at blive afsløret.”

“Sandheden er, at I har bragt offentlighedens tillid til jer ned på et hidtil uset lavt niveau, og I har undergravet jeres egen status som autoritet”. “I har ødelagt vores børns uddannelse og deres fremtid. I fik børnene til at føle sig skyldige, bange, ryge, drikke, blive afhængige, droppe ud og skændes, hvilket skoleledere rundt om i landet bevidner. I har skadet menneskers levebrød, økonomien, menneskerettighederne, den mentale og den fysiske sundhed.”

Israel er kendt for nogle af verdens hårdeste COVID-19 indgreb, idet landet gentagne gange har beordret ugelange, nationale lockdowns og indførte et “grønt vaccinationspas” som medfører en omfattende begrænsning i uvaccinerede udfoldelsesmuligheder. Landet ophævede de fleste restriktioner sidste sommer, men genindførte dem i august, 2021.

Professor Qimron anklager sundhedsmyndighederne for at sætte vaccinerede op imod de uvaccinerede, der fremstilles som “sygdomsspredere” og “samfundsfjender”. – ”I mistænkeliggjorde kolleger, der ikke overgav sig til jer, I vendte folk mod hinanden, splittede samfundet og polariserede diskursen. I stemplede uden videnskabeligt grundlag folk, der valgte ikke at lade sig vaccinere, som samfundsfjender og som sygdomsspredere. I fremmer på en hidtil uset måde en drakonisk politik med diskrimination, nægtelse af rettigheder og opdeling af mennesker, herunder børn, ud fra deres medicinske valg. En opdeling der ikke har nogen epidemiologisk begrundelse.”

Qimron henviser specifikt til Great Barrington-erklæringen, som anbefaler begrænsede COVID-restriktioner og målrettet beskyttelse af højrisikogrupper, og som er underskrevet af mere end 60.000 videnskabsfolk og læger fra hele verden.

– ”I valgte at “latterliggøre, bagvaske, forvrænge og miskreditere dem. I stedet for at vælge de rigtige metoder og personer valgte I fagfolk, der mangler relevant uddannelse til pandemihåndtering (fysikere som ledende regeringsrådgivere, dyrlæger, sikkerhedsofficerer, mediepersonale og så videre).”

– ”det står nu klart, at den skade, I har forårsaget, kun har tilføjet yderligere ofre for virussen ud over blandt de sårbare.”

– “Den økonomi I ødelagde, de arbejdsløse I forårsagede og de børn, hvis uddannelse I ødelagde – de er de unødvendige ofre udelukkende forårsaget af jeres handlinger.”

“Der er i øjeblikket ingen medicinsk nødsituation. Den eneste nødsituation nu er, at I stadig fastlægger politikker og bruger enorme budgetmidler til propaganda og psykologisk påvirkning i stedet for at fokusere på at styrke sundhedssystemet.”

 

Hele brevet kan læses herunder:


 

Sundhedsministeriet, det er på tide at indrømme fiasko

 

I sidste ende vil sandheden altid blive afsløret, og sandheden om coronaviruspolitikken vil blive afsløret. Når de løgnagtige koncepter falder sammen et efter et, er der ikke andet tilbage end at sige til de eksperter, der stod i spidsen for forvaltningen af pandemien – vi sagde det jo.

Med to års forsinkelse er I endelig blevet klar over, at en luftvejsvirus ikke kan besejres, og at ethvert sådant forsøg er dømt til at mislykkes. I indrømmer det ikke, for I har næsten ikke indrømmet nogen fejl i de sidste to år, men set i bakspejlet er det klart, at I har fejlet elendigt i næsten alle jeres handlinger, og selv medierne har svært ved fortsat at dække over jeres fejltagelser.

I nægtede at indrømme, at infektionen kommer i bølger, der forsvinder af sig selv, på trods af mange års observationer og videnskabelig viden. I insisterede på at tilskrive ethvert fald i en infektionsbølge som udelukkende forårsaget af jeres håndtering, og på den måde overvandt I ”pesten”ved hjælp af falsk propaganda. – Og I gjorde det igen og igen.

I nægtede at indrømme, at massetestning er ineffektiv, på trods af at jeres egne beredskabsplaner udtrykkeligt siger det (“Pandemic Influenza Health System Preparedness Plan, 2007”, s. 26).

I nægtede at indrømme, at overstået infektion er mere beskyttende end en vaccine, på trods af tidligere viden og observationer, der viser, at vaccinerede uden tidligere infektion er mere tilbøjelige til at blive smittet end uvaccinerede med overstået infektion. I nægtede at indrømme, at vaccinerede smitter på trods af observationer. På baggrund af dette håbede I at opnå flokimmunitet ved vaccination – og fejlede også i den sammenhæng.

I insisterede på at ignorere det faktum, at sygdommen er dusinvis af gange farligere for risikogrupper og ældre voksne end for unge mennesker, der ikke er i risikogrupper, på trods af den viden, der kom fra Kina allerede i 2020.

I nægtede at tage udgangspunk i “Barrington-erklæringen”, der er underskrevet af mere end 60.000 videnskabsfolk og læger, eller andre programmer baseret på sund fornuft. I valgte at latterliggøre, bagvaske, forvrænge og miskreditere dem. I stedet for de rigtige metoder og mennesker har I valgt rådgivning fra fagpersoner, der mangler relevant uddannelse i pandemihåndtering (fysikere som ledende regeringsrådgivere, dyrlæger, sikkerhedsofficerer, mediepersonale osv.)

I har ikke oprettet et effektivt system til rapportering af bivirkninger af vaccinerne, og rapporter om bivirkninger er endda blevet slettet fra jeres Facebook-side. Læger undgår at kæde bivirkninger sammen med vaccinen, for at I ikke skal forfølge dem, som I gjorde med nogle af deres kolleger. I har ignoreret mange rapporter om ændringer i menstruationsintensitet og menstruationscyklus. I har skjult data, der gør det muligt at foretage objektiv og korrekt forskning (f.eks. fjernede I data om passagerer i Ben Gurion-lufthavnen). I stedet valgte I at offentliggøre ikke-saglige artikler om vacciners effektivitet og sikkerhed sammen med ledende medarbejdere fra Pfizer.

Uoprettelige skade på tilliden

Pga. jeres hybris har I også ignoreret, at sandheden til sidst bliver afsløret. Og den begynder at blive afsløret. Sandheden er, at I har bragt offentlighedens tillid til jer til et hidtil uset lavpunkt, og I har undergravet jeres status som autoritet. Sandheden er, at I har brændt hundredvis af milliarder shekler af til ingen nytte – for at offentliggøre intimidering, for ineffektive tests, for destruktive lockdowns og for at forstyrre livets rutiner igennem de seneste to år.

I har ødelagt vores børns uddannelse og deres fremtid. I har fået børnene til at føle sig skyldige, bange, ryge, drikke, blive afhængige, droppe ud og skændes, som skoleledere rundt om i landet bevidner. I har skadet menneskers levebrød, økonomien, menneskerettighederne, den mentale og den fysiske sundhed.

I har bagtalt kolleger, der ikke fulgte jer, I har vendt folk mod hinanden, splittet samfundet og polariseret diskursen. I stemplede uden videnskabeligt grundlag folk, der valgte ikke at lade sig vaccinere, som fjender af offentligheden og som sygdomsspredere. I fremmer på en hidtil uset måde en drakonisk politik med diskrimination, nægtelse af rettigheder og udvælgelse af mennesker, herunder børn ud fra deres medicinske valg. En udvælgelse, der ikke har nogen epidemiologisk begrundelse.

Når man sammenligner den destruktive politik, som I fører, med den fornuftige politik, som nogle andre lande fører, kan man tydeligt se, at den ødelæggelse, som I har forårsaget, kun har tilføjet flere ofre ud over dem der er specielt sårbare for virussen. Økonomien, som I har ødelagt, arbejdsløsheden, som I har forårsaget, og de børn, hvis uddannelse, I har ødelagt – de er de unødvendige ofre, som er resultatet af jeres handlinger.

Der er i øjeblikket ingen medicinsk nødsituation, men I har nu igennem to år fremdyrket en sådan tilstand på grund af begær for magt, budgetter og kontrol. Den eneste nødsituation nu er, at I fortsat fastlægger politikker og har rådighed over enorme budgetter til propaganda og psykologisk manipulation i stedet for at bruge dem til at styrke sundhedssystemet.

Denne nødsituation skal ophøre!

Professor Udi Qimron, Det medicinske fakultet, Tel Aviv Universitet


Kilde:

Professor Ehud Qimron: “Ministry of Health, it’s time to admit failure”

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

En samtale om HPV vaccinen med Kim Varming & Karsten Viborg

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør En samtale om HPV vaccinen med Kim Varming & Karsten Viborg Det følgende er en video som Malue har lavet sammen med Kim Varming & Karsten Viborg, på baggrund af DR’s dokumentar “Oprør”, som FBF har deltaget i. I DR dokumentarens 1.del, som blev vist på DR1 d. 27. marts 2023, er FBFs …

En samtale om HPV vaccinen med Kim Varming & Karsten Viborg Read More »

1,5 grader

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør 1,5 grader Roger Pielke Jr. har på sin hjemmesiden substack.com en meget interessant artikel om, hvordan 1,5-graders målet for den globale opvarmning opstod. Det er jo det mål, der f.eks. optræder prominent i IPCC’s rapporter og som anses for grænsen for, hvornår klimaforandringerne bliver ”farlige”. Da vi allerede har rundet ca. 1,1 …

1,5 grader Read More »

Kinas sociale kreditsystem på vej til Vesten

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kinas sociale kreditsystem på vej til Vesten Udgivet den 26. marts 2023 Skrevet af Malue Montclairre Vi må gå imod strømmen af den herskende fortælling om, at politikernes absurde love er for samfundets skyld, for tryghed, sikkerhed og nemhedens skyld, for det tager os ingen anden vej, end et liv på …

Kinas sociale kreditsystem på vej til Vesten Read More »

Det glemte Menneske

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Det glemte Menneske Ulrik Søbergs “Det glemte Menneske” undersøger, hvordan vores forståelse af kroppen former vores selvfortælling og kulturelle vaner. Søberg argumenterer for, at kroppen er en grundlæggende del af vores eksistens og spiller en afgørende rolle i udviklingen af vores ideer. Han belyser, at vores opfattelse af kroppen stammer fra …

Det glemte Menneske Read More »

Om lidt er coronakrisen glemt

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Om lidt er coronakrisen glemt, men har vi lært af den? Coronakrisen er ved at komme i baggrunden af vores bevidsthed, om end vi nu efterhånden kan se de store menneskelige, såvel som økonomiske konsekvenser. Til trods for det må det være tydeligt for enhver, at den tidligere regering og myndighederne …

Om lidt er coronakrisen glemt Read More »

Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset Regeringen vil bekymrede hævde vi er jo nødt til at yde vores bidrag og gå forrest for at redde kloden. Alternativet, at fastholde indvinding og afbrænding af olie og naturgas, hvorved eksempelvis Danmark meget hurtigt igen kunne blive nettoeksportør af energi, eller at bruge …

Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset Read More »

Coronapandemien som udeblev

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Coronapandemien som udeblev Den tidligere regering har ikke reddet os igennem noget som helst, men har skabt dyb splittelse i samfundet og gjort os fattigere både økonomisk og menneskeligt. Værst af alt er den faldende tillid til systemet og til fagpersonerne i det. Mette Frederiksen udtalte for nu 3 år siden, …

Coronapandemien som udeblev Read More »

The Lockdown-files

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør The Lockdown-files The Lockdown Files har været fulde af ekstraordinære afsløringer, men den mest ekstraordinære af dem alle har måske været nyheden om, at nogle journalister mener, at vi aldrig bør få lov til at kende den virkelige sandhed om, hvordan lockdowns, masketvang og vaccinepas blev påtvunget vores nation. Udgivet den …

The Lockdown-files Read More »

Det moralske og etiske forfald

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Det moralske og etiske forfald Menneskelig etik og moral er fundamentale principper, der hjælper os med at navigere i verden og interagere med andre på en måde, der er ansvarlig, retfærdig og respektfuld. Mens de specifikke etiske og moralske principper kan variere mellem kulturer og samfund, er ideen om at leve …

Det moralske og etiske forfald Read More »