Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset

klima

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset

Regeringen vil bekymrede hævde vi er jo nødt til at yde vores bidrag og gå forrest for at redde kloden. Alternativet, at fastholde indvinding og afbrænding af olie og naturgas, hvorved eksempelvis Danmark meget hurtigt igen kunne blive nettoeksportør af energi, eller at bruge kul, hævdes derfor ikke at være en reel eller anstændig mulighed. Men det er en falsk problemstilling, idet det ikke handler om klodens overlevelse, men om valget mellem en håbløs kamp mod klimaforandringer som kommer, hvad enten vi piber eller hyler.

Udgivet den 11. marts 2023
skrevet af Ib Ulstrup

Følgende artikel er udgivet i samarbejde med klimarealisme.dk

Der holdes blandt politikere skåltaler om den store betydning af, at Danmark går forrest i den grønne omstilling og endog om, at vi har en historisk og moralsk forpligtelse hertil. Ydermere stilles befolkningen i udsigt, at der ligger et enormt erhvervsmæssigt potentiale heri, og – må man forstå – at landet vil kunne komme på den “grønne gren” (undskyld) og ikke blot fastholde, men sågar øge velstand og velfærd ved at udnytte dette enorme grønne potentiale.

Men realiteten er, at den grønne omstilling gør os alle fattigere og at denne udvikling vil accelerere. Eksemplerne er legio, men lad mig blot nævne det brede politiske forlig, der blev indgået ved årsskiftet 2021/22 om brug af 16 milliarder kroner (Storebæltsbroen kostede 21 mia. og et supersygehus koster 5 mia.) på etablering af det såkaldte CCS (Carbon Capture and Storage, “kulstof-opsamling og deponering”). En teknologi, der går ud på at indfange og derefter lagre CO2 i undergrunden, men som er penge ud af vinduet.

Projektet er nemlig – som så mange andre grønne tiltag – på ingen måde en investering, der giver nogen form for afkast for samfundet (bortset fra mulige, luftige (undskyld!), betragtninger om importindtægter), men en direkte udgift for skatteyderne og det ikke blot for de 16 mia. kr. i anlægsudgifter, men yderligere med meget store fremtidige løbende driftsomkostninger.

Regeringens egne beregninger viser, at CO2-udledningen ved projektets gennemførelse vil blive reduceret med 400.000 ton i 2025 og 900.000 ton i 2030 svarende til hhv. 0,7% og 1,6% af Danmarks samlede udledning. Når hertil føjes, at Danmark udleder blot 1 promille af klodens samlede udledning, og at klimaet som bekendt er grænseløst, vil udkommet af udgiften på 16 milliarder kroner og de store fremtidige driftsudgifter være en reduktion af det globale udslip af CO2 på 0,0007% og 0,0016% hhv. i 2025 og i 2030.

Det er således en ubestridelig kendsgerning, at det meget store projekt vil være uden målbar effekt på klimaet, men udløse enorme regninger, der skal betales i fremtiden. Helen Thompson, der er professor i politisk økonomi ved universitetet i Cambridge bekræftede i en udtalelse for nylig til Weekendavisen, at den grønne omstilling efter hendes vurdering generelt vil føre til en lavere kollektiv levestandard i Vesten. At forestille sig, at den grønne omstilling bliver et guldæg eller blot gratis for samfundet og skatteborgerne, og at de lavthængende frugter kun venter på at blive plukket, er således i bedste fald naivt.

Men – vil de bekymrede hævde – vi er jo nødt til at yde vores bidrag (og gå forrest!) for at redde kloden. Alternativet, at fastholde indvinding og afbrænding af olie og naturgas, hvorved eksempelvis Danmark meget hurtigt igen kunne blive nettoeksportør af energi, eller at bruge kul, hævdes derfor ikke at være en reel eller anstændig mulighed. Men det er en falsk problemstilling, idet det ikke handler om klodens overlevelse, men om valget mellem en håbløs kamp mod klimaforandringer (som kommer, hvad enten vi piber eller hyler) eller om en løbende fornuftig tilpasning hertil.

En sådan tilpasning koster, men er i småtingsafdelingen i forhold til en kolossalt dyr grøn omstilling, som vil betyde, at kuren bliver meget værre end “sygdommen”, hvortil kommer, at den velstandsstigning på hele kloden, som bl.a. FN forudser, langt overstiger de udgifter, der er forbundet med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Fortsætter vi derimod ud ad det grønne spor, efterlader vi en endog meget stor regning i børneværelset. Vi skylder vores efterkommere at skifte til et andet spor, inden denne fattiggørelse af de kommende generationer er uafvendelig.

Del artiklen

dissensMEDIA i | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 thought on “Den grønne omstilling placerer regningen i børneværelset”

  1. Stephan Wehrsdorf

    Vi har INGEN klimakrise. CO2 spøgelset findes ikke og desværre kigger mange efter IPCC, NOA DMI osv for svar, fra interessenter med penge i klemme.
    Fakta er at vi er i en periode hvor vi kun har det 1 grad varmere end den koldeste periode i 10.000 år !!
    “Vi” starter med måle temperaturen i slutningen af 1800 tallet hvor den lille istid afsluttes – og at tro på at vi som mennesker kan styre klodens temperatur, svarer til at to lopper slås om hvem der ejer hunden de er på.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skadelig CO2-skat

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Skadelig CO2-skat Man må erkende, at hele vores eksistens er baseret på at tage ting fra naturen ”bæredygtige” eller ej, og når vi taler om ”Netto-nul” af ligegyldigt hvad, ignorerer vi dette fundamentale grundlag for vores tilværelse. Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal have som mål at nedbringe vores …

Skadelig CO2-skat Read More »

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Dette er historien om BND (Bundes Nachricten Dienst),og dets grundlægger Reinhard Gehlen og dets loyale tjeneste for Washington. Fra historien om en så strategisk vigtig myndighed som BND kan det konkluderes, at Tyskland stadig ikke er et fuldt suverænt land. Udgivet den 28. februar 2023 …

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Read More »

Covid Tyranniets Profet

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Covid Tyranniets Profet Giorgio Agamben var den, der så klart, da venstrefløjen svigtede sin samfundskritiske rolle Udgivet den 26. februar 2023 af Geoff Schullenberger Det følgende er en tekst læst på Facebook, som hermed deles med tilladelse fra oversætteren. “For tre år siden var den nye coronavirus på vej fra Wuhan …

Covid Tyranniets Profet Read More »

Ny trussel fra WHO

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ny trussel fra WHO Mange mennesker ved slet ikke, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop i denne tid arbejder på at få medlemslandene til at underskrive en ny pandemi traktat. Udgivet den 25. februar 2023 af dissensMEDIA Vi har været her før. I sommeren 2022. og nu er vi her igen. WHO giver …

Ny trussel fra WHO Read More »

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Seymor Hersh, Pulitzer prisvinder og mangeårige anerkendt journalist, udgav den 8. februar 2023, en redegørelse for det som han vurdere er beviser nok, til at udtale dette modige statement; At det var USA som sprængte NordStream2 i stykker på bunden af Østersøen, …

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Read More »

Ekstra Bladet’s propaganda

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ekstra Bladet’s propaganda Ekstra Bladet fører en shit storm mod Nye Borgerlige’s nye næstformand Henriette Ergemann, fordi hun har italesat hvad mange danskere har tænkt, om de mennesker som har truffet absurde beslutninger på bekostning af danskerne! Udgivet den 16. februar 2023 Af dissensMEDIA Således propaganderer Ekstra Bladet for splittelse og …

Ekstra Bladet’s propaganda Read More »

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Efter den seneste tids afsløringer om såkaldt målrettet evolution, som mest af alt fungerer som gain of function, har Pfizer i en feberredning været nødt til at svare på kritikken i form af en pressemeddelelse. Pressemeddelelsen havde langt fra den ønskede effekt, da …

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Read More »

Foretager Pfizer mutation af virus?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Foretager Pfizer mutation af virus? De amerikanske føderale sundhedsmyndigheder (FDA) er blevet fanget af Big Pharma og har groft forsømt deres pligter under hele pandemien. “Det er på tide, at Kongressen undersøger vaccineproducenterne og hele godkendelsesprocessen for COVID-19 -vaccinen grundigt“, udtaler Ron Johnson. Udgivet den 4. februar 2023 Af dissenMEDIA skrevet …

Foretager Pfizer mutation af virus? Read More »

WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus WHO har udstukket retningslinjer til medlemslandene med nye diagnosekoder, som detaljeret skal afdække om en person ikke eller kun er delvist vaccineret og hvorfor. Dette sker på trods af, at disse koder normalt kun bruges til sygdom eller skader. Koderne træder i kraft …

WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus Read More »