dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Covid-19-fortællingen
Covid-19 pandemien har ændret den måde, hvorpå vi opfatter sundhed og sygdom. Fra at være baseret på almindelig sund fornuft og symptomatik er vi gået over til en praksis, hvor alle antages at være smittebærere, indtil det modsatte er bevist. I denne artikel reflekterer Birgitte Albrechtsen over de økonomiske og sundhedspolitiske konsekvenser af pandemien og spørger, om der kunne have været en bedre strategi baseret på forebyggelse og behandling, frem for restriktioner, testning og vaccinationer. Alternativer såsom brug af allerede eksisterende præparater som Hydroxyklorokin og Ivermectin samt inddragelse af naturlig immunitet diskuteres. Albrechtsen kritiserer desuden de massive testningsprogrammer og brugen af RT-PCR-testen samt anvendelsen af mRNA-vacciner. Artiklen sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten og sikkerheden af de nuværende strategier og opfordrer til en åben og kritisk debat om håndteringen af pandemien.
Udgivet den. 2 april 2023
Skrevet af Birgitte Albrechtsen
Før 2020 var man syg, hvis man havde symptomer. Det var almindelig sund fornuft, at man var rask, hvis man ikke var syg og at man ikke smittede, hvis man ikke var syg. I 2021-22 var fornuften ikke almindelig mere. Den er faldet som offer for “pandemien”. Nu er man som udgangspunkt smittebærer og syg, indtil det modsatte er bevist. Der er brugt ustyrlige beløb på at bringe befolkningen i denne ulykkelige tilstand. Pengene er lånt, og regningen skal betales af vores børn og børnebørn. Spørgsmålet er, om det sundhedspolitisk ikke havde været en bedre strategi at bruge pengene på at isolere de ældste risikogrupper og – om nødvendigt – behandle dem med præparater, der ganske billigt, effektivt, sikkert og hurtigt kurerer for Covid-19.
Præparaterne fandtes allerede : Hydroxyklorokin og Ivermectin, som har vist sig virkningsfulde mod Covid-19-symptomer. Siden “pandemiens” start har man kendt til disse veldokumenterede midler, der egner sig til forebyggelse og tidlig behandling af Covid-19. Det er midler, der er løbet af patent, og som der ikke kan tjenes de store penge på.
Der findes mere end 40 års sikkerhedsdata på nogle af midlerne, som har få bivirkninger. Selv om mange læger var opmærksomme på potentialet i disse midler fra starten af pandemien, er de blevet underkendt af myndighederne i USA og Europa. Det mest effektive af midlerne, Ivermectin, har vist sig i en meta-analyse baseret på 73 enkeltstudier, som samlet er udført på mere end 50.000 personer, at være særdeles effektivt. Den procentvise effektivitet ser således ud: Forebyggelse 83 %, tidlig behandling (lige efter positiv test) 66 %, sen behandling (efter indlæggelse) 40 %. Flere lande, som ikke har råd til et dyrt vaccinationsprogram, anvender bl.a. Ivermectin som en del af deres bekæmpelsesstrategi og har positive resultater, der i flere tilfælde overgår det, som opnås med vaccination alene.
Hvorfor var der ingen af Statens sundhedsfaglige autoriteter, der diskuterede forebyggelse og behandling? Vitamin D har en effekt på 86 % og Zink 74 % ved tidlig behandling af Covid-19. Flere danske læger som Claus Hancke, Peter Gøtzsche, Carsten Vagn Hansen, Vibeke Manniche mfl. efterlyste forgæves denne forebyggelse, som ville have kostet en brøkdel af alle injektionerne og testningerne.
Professor Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet bekræfter, at vi alle indgår i verdenshistoriens største medicinske eksperiment. mRNA-vaccinerne mod Covid-19 har vist sig at resultere i flere bivirkninger end, hvad man normalt ser for andre vacciner. Antallet af bivirkninger underrapporteres, ligesom det faktiske antal døde, som følge af vaccination, ikke er tilgængeligt for offentligheden. Tilgængelige data viser, at der i EU og USA er mere end 30.000 vaccinerelaterede dødsfald. Det Europæiske Lægemiddelagentur påpeger dog, at det reelle tal er højere. Nogle af de alvorlige bivirkninger, som har været omtalt i pressen, omfatter: allergiske reaktioner, blodpropper, blødninger, kardiovaskulære problemer, sterilitet hos kvinder, ufrivillig abort, hjertemuskelbetændelse, hjertehindebetændelse, hjertestop, autoimmune sygdomme, kramper, lammelse og død.
Det er et brud på sundhedsloven § 15, når borgere, inden vaccination, ikke informeres om risikoen for disse bivirkninger, selv de som måtte være sjældne. Det mest afskrækkende var, den massive testning med RT-PCR-metoden, der styrede hele forløbet med de mange restriktioner.
Der blev brugt alle de skræmmebilleder, vi kender fra historien, for at manipulere en befolkning – her næsten hele verden – til at handle på én og samme måde med:
- Kostbare nedlukninger
- Minkudrydning
- Social isolation
- Forstærkelse af angst hos de fleste
- Masketvang
- Restriktioner ang. rejser, alm. færden og socialt liv
- Udskamning af dem, der ikke troede på narrativet, og derfor nægtede at gå med maske og lade sig indsprøjte med nyt, eksperimentelt indhold.
Der skal ikke megen omtanke til at indse, at det først og fremmest er medicinalindustrien, der tjener stort på alle de såkaldte vacciner, og dem der træffer beslutningerne. Menneskerettighederne er groft overtrådt. WHO går så langt, at de ved lov vil fratage de enkelte lande deres selvbestemmelse over, hvordan man fremover vil håndtere evt. epidemier. WHO vil diktere, hvad der skal betragtes som pandemi og hvilke forhåndsregler, der skal iværksættes.
Desværre blev også vores Folketing styret af frygtpropagandaen og tvang blindt de omtalte restriktioner igennem. Om de kendte til de bagvedliggende agendaer, ved jeg ikke, men de har i hvert fald handlet groft uansvarligt.
Det interessante spørgsmål er, hvad der fik de fleste til at acceptere det, der blev dikteret dem at gøre, mens andre helt fra starten enten intuitivt eller videnskabeligt orienteret vidste, at der var noget rivende galt og protesterede, nægtede at lade sig teste, vaccinere og bruge mundbind. Også selvom det medførte udskamning, social splittelse blandt både familier og venner, samt en del besvær. Midlet var at straffe folk der så sig fritaget for restriktionerne.
Et bud på mit stillede spørgsmål må være angst og autoritetstro – hjulpet på vej af en ensidig, styret pressemanipulation. Der var kun én måde at agere på, som alle skulle følge.
mRNA-teknologien (Helge Green, ph.d. 23/1 2022)
Flere forskere udtrykker stor bekymring omkring mRNA-teknologien, som er brugt til de nye Covid-19-vacciner. Hvor man tidligere troede, at vaccinen blev i de muskelceller, hvor den blev sprøjtet ind, har det nu vist sig, at vaccinerne spredes til og ophobes i vigtige organer som binyrerne, rygmarven, leveren, ovarierne og milten. Det spike-protein, som kroppen danner ud fra mRNA i vaccinen, kan detekteres i blodbanen, hvor det kan passere blod-hjerne-barrieren og trænge ind i den funktionelle del af hjernevævet.
Der er mange data, der tyder på, at spike-proteinet alene er ansvarlig for alvorlige bivirkninger som inflammation, blodpropper og blødninger i kredsløbet, lunger, hjerte og hjerne. Tilstande, der kan medføre organsvigt og død. Hvor risikoen for store blodpropper i kredsløbet er lille, så er der stor risiko for dannelse af små, symptomfri blodpropper mange forskellige steder i kroppens fine blodkar efter Covid-19-vaccination, f.eks. i lunger og hjerne. Små blodpropper, der kan give varige skader og måske alvorlige komplikationer på længere sigt. Hos voksne har det vist sig, at Covid-19-vaccination giver forhøjede markører for alvorlig hjertesygdom svarende til en fordobling i risiko. Omkring 400 atleter og sportsstjerner verden over er kollapset med hjertestop under kampe og opvisninger i 2021. Cirka halvdelen er døde. Det overvejes, om dette er en vaccine-induceret skade på hjertevævet, som først viste sig under sportsudøvelse, når hjertet blev fuldt belastet. Specielt i forhold til børn og unge er der fundet 2 til 19 gange højere risiko for at udvikle hjerteproblemer, som hjertemuskelbetændelse og hjertehindebetændelse efter vaccination mod Covid-19 i forhold til en uvaccineret kontrolgruppe.
Dødeligheden for Covid-19 var kun minimalt højere end for influenza.
Nogle europæiske lande havde en generel overdødelighed i 2020 og 2021, mens andre lande, såsom Danmark havde en normal dødelighed (EUROMONO). Data fra tidligere sæsoner viser, at influenza ligesom Covid-19 kan forårsage overdødelighed. Den influenza relaterede dødelighed i Danmark i 1995 og 1998 lå på henholdsvis 3800 og 3400 mennesker pr. sæson, hvilket er væsentligt over den nuværende Coronarelaterede dødelighed pr. sæson. De fleste Covid-19-relaterede dødsfald rammer ældre +80-årige, som i forvejen har et komprimeret immunforsvar. Ligesom for influenza er risikoen for at dø af Covid-19 nærmest ikke eksisterende for raske personer under 80 år.
I Danmark dør der til sammenligning årligt 12.000 af hjerte-kar-sygdomme og 15.000 af alkoholrelaterede sygdomme (Danmarks Statistik) og rygning (Sundhed.dk).
I følge Statens Serum Institut havde vi det højeste smittetal under epidemien, på trods af at 4 ud af 5 danskere var blevet vaccineret. Det er derfor relevant at spørge, om det nu også er rigtigt, at vaccinationsstrategien virkede?
Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, udtalte i et interview med TV2 d.21/12 2021, at det ikke har været kommunikeret klart ud, at vaccinerne primært skulle forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte og ikke i så høj grad beskytte mod smitte. At vaccinerede personer bliver smittede, bekræftes af data på SSI`s dashboard, hvor man også kunne se, at hovedparten af dem, der var indlagte, var færdigvaccinerede med 2. eller 3. stik.
Det samme billede så man i England og Tyskland. To studier har vist, at den mængde virus (viral load), som man har i kroppen efter smitte, er den samme hos vaccinerede personer med SARS-CoV-2, som hos ikke vaccinerede. Dette betyder, at inficerede personer, der er vaccinerede, smitter lige så meget, som inficerede personer, der ikke er vaccinerede. Vi ved, at der er stor forskel på, hvor godt de forskellige vacciner virker mod forskellige varianter af virus. Vaccinerne har størst effekt de første par måneder, hvorefter effekten aftager relativt hurtigt. Dette er grunden til, at man allerede efter 4-5 måneder tilbyder booster-vaccinationer.
En artikel i European Journal of Epidemiology fra september 2021 sammenholder antal smittede med vaccinestatus i 68 lande og 2.947 amter i USA. Artiklen viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem vaccinestatus og antal smittede. Der ses dog en svag tendens til, at de lande/amter med højest vaccinestatus, også har det højeste antal smittede. Et andet stort studie sammenligner antal smittede og Covid-19-relaterede dødsfald i 145 lande før og efter udrulningen af Covid-19-vacciner). Konklusionen på studiet er, at vaccination har en stærk tilbøjelighed til at øge både antallet af smittede og de Covid-19-relaterede dødsfald.
De to ovennævnte studier, hvor man kikker på megatrends i hele verden, har nogle indbyggede usikkerheder f.eks. mht. variation i generel sundhed, aldersfordeling, testomfang, etnicitet, osv. Dette påvirker resultaternes nøjagtighed, men diskvalificerer ikke den tendens man ser. Hvis vaccinerne dæmmede op for smittespredning og alvorlig sygdom, ville man uanset de indbyggede usikkerheder, se en tendens til færre smittede i lande/amter, hvor mellem 80 og 90 % af befolkningen er vaccinerede, ligesom man ville se færre dødsfald. Når dette ikke er tilfældet, tyder det på, at vaccinerne netop ikke har den ønskede effekt. Ovenstående data viser, at vaccinerne generelt har svært ved at hindre smittespredning. Data viser, at vaccinerne ikke forhindrer indlæggelse og død, men blot reducerer risikoen et par måneder efter vaccinationstidspunktet, hvorefter effekten hurtigt aftager. Globalt er der en tendens til, at antal smittede og døde er størst i de lande med den højeste vaccinationsprocent. (SARS-CoV-2 er det præcise navn for ny Coronavirus, som forårsager sygdommen Covid-19 ).
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer, som har været smittede – men data viser, at dette er en dårlig ide. Myndighederne siger, at vaccination giver bedre beskyttelse end tidligere Covid-19-infektion. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler, at personer, der allerede har haft Covid-19, vaccineres. Begrundelsen er:
”Vi ved, at graden af immunitet, man opnår efter infektion med ny Coronavirus, i nogen grad varierer og afhænger af, om man udvikler symptomer på COVID-19, og hvor syg man evt. bliver. Når du bliver vaccineret, opbygges et immunrespons i kroppen, som vi med større sikkerhed kan antage er godt nok til, at man ikke kan blive smittet igen med ny Coronavirus og udvikler COVID-19. Denne antagelse bygger på dokumentationen i de kliniske studier”.
Det amerikanske Center of Disease Control and Prevention (CDC) skriver at: ”Vaccination giver bedre beskyttelse end tidligere COVID-19 infektion”. Som en kommentar til dette siger Marty Makary, som er professor ved Johns Hopkins University School of Medicine og Bloomberg School of Public Health, følgende i The Washington Post:
”Det er okay, at have en forkert videnskabelig hypotese. Men når nye data viser, at den er forkert, så skal man tilpasse sig. Desværre har mange folkevalgte ledere og embedsmænd inden for sundhedsmyndighederne alt for længe holdt fast i hypotesen om, at naturlig immunitet giver upålidelig beskyttelse mod Covid-19 – en påstand, der hurtigt afkræftes af videnskaben.”
Disse forskellige udsagn viser, hvor stor uenighed, der er blandt professionelle fagfolk. Det er vigtigt at stille sig selv nogle spørgsmål. Stoler man på de eksperimentelle vaccinernes indhold? Tror man på, at vacciner er svaret på ikke at blive smittet eller syg? Stoler man på medicinalindustrien? Stoler man blindt på myndighedernes udmeldinger? Eller tror man på, at et stærkt immunforsvar med vitaminer og mineraler hjælper din sundhed? Er der måske en mørk agenda bag al den frygt, Covid 19 har skabt? Det er op til den enkelte at finde svar på.
Validiteten af RT-PCR testen vurderet på basis af dyrkningsdata (Niels Harrit, lic.scient, 25. Maj 2021).
Resumé af artikel d. 25. maj 2021 i det svenske medie NewsVoice: Hvis vellykket podning og dyrkning af virus er et kriterium for validiteten af Cowan-Drosten RT‑PCR-testen for Covid-19, må omkring 50 % af de rapporterede positive resultater betragtes som falske, når der anvendes et maksimum af 35 cycler i analysen. Hvis kun 25 cycler anvendes, falder brøkdelen af falsk‑positive til 20 %. Læs artikel her.
Real Time Reverse Transcriptase-Polymerase Chain Reaction.
Enzymet revers transkriptase identificerer enkeltstrenget RNA fragmenter samlet op i svælget af podepinden og konverterer dem til dobbeltstrenget DNA i en række trin. Derefter begynder enzymet polymerase at producere kopier af udvalgte DNA stumper. Udvælgelsen er baseret på såkaldte primere, der som små, præfabrikerede DNA‑oligomere initierer processen.
Kopieringen foregår i cycler. Hver cycle begynder med en opvarmning af prøven for at adskille DNA dobbeltspiralen i to, frie enkeltstrenge. Disse tjener hver for sig som skabeloner for polymerasen, som producerer komplementære strenge af hver under anvendelse af de molekylære komponenter. Ved nedkøling rekombinerer DNA-strengene. Cyclen er afsluttet og resultatet er en fordobling af de DNA fragmenter, der var til stede inden processen startede.
Under produktion af DNA`en inkorporeres molekylære prober, såkaldte fluoroforer, der har den egenskab, at de først fluorescerer, når de er bundet. Således vil prøven emittere synligt lys, når den belyses med en lille laser. Fluorescensintensiteten registreres efter hver cycle af PCR-processen som et mål for hvor meget DNA, der er blevet produceret. Det er her real time kommer ind. Når intensiteten når et forudbestemt niveau, stoppes fordoblingsprocessen og prøven betegnes som “positiv”.
Antallet af cycler, som skal bruges for at nå det kritiske niveau for fluorescensen, kaldes tærskelværdien, eller på engelsk ”cycle threshold”. Dette tal er karakteristisk for hver enkelt prøve og benævnes Ct.
Det er åbenlyst, at der kun kræves et mindre antal cycler, hvis processen startes med en stor mængde RNA-fragmenter. I dette tilfælde vil Ct være lav. Hvis omvendt der kun er få RNA-fragmenter eller blot et enkelt, skal fordoblingsprocessen gentages mange gange, før den kritiske tærskelværdi nås. Ct vil derfor være relativt høj.
I det omfang, de påviste RNA-sekvenser specifikt indgår i et viralt genom, udtrykker Ct‑værdien derfor den virale belastning i en hvilken som helst person. En høj Ct-værdi kan skyldes to forhold. Enten har personen et effektivt immunforsvar, der hurtigt har imødegået invasionen. Eller også har personen ikke være eksponeret til den virus, PCR-testen har til hensigt at påvise. Det første udelukker ikke det andet.
Siden artens oprindelse har homo sapiens levet i vekselvirkning med ”virus-sfæren”, som aktivt har bidraget til det humane genom. Nogle vira er mere patogene end andre, og vores immunforsvar ligger i evig forsvarskrig mod invaderende virus. Det går heldigvis fint det meste af tiden. Ellers eksisterede vi ikke som art.
Der findes selvfølgelig ikke nogen kalibreret skala for immunforsvarets tilstand, og man skal være varsom med at bruge Ct-værdien som et kvantitativt mål herfor. Men når vores immunforsvar fungerer rigtigt godt, afvises de patogene vira, og vi har en lav viral belastning. Vi vil derfor komme ud med en høj Ct, skulle vi blive inficeret med SARS‑CoV‑2 og tage en PCR-test. Omvendt vil en immun-svag person opnå en høj viral belastning relativt hurtigt efter infektion, og hans/hendes PCR test vil nå tærskelværdien efter et relativt lille antal cycler.
Ct værdien vil naturligvis variere efter tidspunktet for den eventuelle infektion. Men det minimum (høj viral belastning), den vil nå, når de kliniske symptomer viser sig, vil være højere, når immunforsvaret er stærkt og derfor sige noget om personen. Under hensyntagen til denne tidsmæssige variation vil Ct-værdien stadig være et validt udtryk for immunforsvarets tilstand.
Man kunne tro, at der var en naturlig øvre grænse for Ct. Når immunsystemet kører optimalt, er der jo i princippet ikke nogen virus at opformere. Netop! Men sådan fungerer PCR teknologien desværre ikke.
Alle svælgprøver er positive, hvis man kører processen til 60 cycler, fordi “PCR can make something out of nothing”, som udvikleren af PCR teknologien, Kary Mullis, sagde engang. Han fik Nobel-prisen i 1993 for at udvikle Polymerase, som indgår i PCR teknologien.
Når det kun er et spørgsmål om antallet af cycler, før testen er positiv, må vi alle have DNA og/eller RNA-fragmenter – fremmede eller lokale – i vores krop, der genkendes af de primere, der bruges i testen. Ved høje Ct-værdier ender man med at forstærke den ”molekylære støj” i form af harmløse, genetiske fragmenter, der var til stede, da prøven blev taget. Man ender med at forstærke et nul. Vi har altså alle en Ct hele tiden, også selvom vi ikke er syge eller testede. Men Ct’en kan naturligvis kun bestemmes, når immunforsvaret bliver sat på en prøve i form af en infektion.
Opmuntring
Det har på alle måder været barske tre år at gennemleve for menneskeheden, både for dem, der har troet på fortællingen, og os der ikke har. Men der er nye toner på vej. Her i 2023 går det stærkt med stigende antal afslørende informationer, der tilgår offentligheden. Både fra whistleblowers, videnskabsmænd, læger, kemikere, virologer, advokater mfl. Den styrede presse tillader så småt kritiske artikler om håndteringen af Coronaperioden. Og nu åbner TV ganske småt for lignende.
Desuden er der masser af platforme, der længe har arbejdet hårdt for at komme med nye kendsgerninger:
- FBF – Frihedsbevægelsens Fællesråd, med dissensMEDIA
- Children`s Health Defense – Robert Kennedy Jr.
- Stop World Control – David Sorensen
- Grand Jury – Reiner Fuelmich
- The Real Anthony Fauci (film og bog)
Kilder:
- 150 videnskabelige studier, der viser at masker ikke virker mod smitte, men derimod er skadelige.
- Niels Harrit: Validiteten af RT-PCR testen vurderet på basis af dyrkningsdata
- Global Percentage of Asymptomatic SARS-CoV-2 Infections Among the Tested Population and Individuals With Confirmed COVID-19 Diagnosis
- Age-stratified infection fatality rate of COVID-19 in the non-elderly informed from pre-vaccination national seroprevalence studies
- Reverse-transcribed SARS-CoV-2 RNA can integrate into the genome of cultured human cells and can be expressed in patient-derived tissues
