dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 4
Hvordan kan der tegnes et billede af kritikere af staten som legitimerer vold og overgreb mod kritikerne? Den 9. januar 2021 anvendte politiet politiagenter som provokører blandt demonstranterne, senere med dobbeltstraf til følge – fx. 1 års fængsel for at knipse en cigaret efter en betjent. På den måde benytter staten loven til at beskytte sig selv mod dens kritikere.
Udgivet 11 Juli 2021
af dissensMedia
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 1)
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 2)
Afsløring af Statens Strategiske Bekæmpelse af Frihedskæmpere under Covid-19 (Del 3)
I del 3 gennemgik vi nogle af de strategier, som Robert Greene har fremlagt i bogen The 33 Strategies of War, som en statsmagt anvender for at bekæmpe interne fjender og modstandere. I den forbindelse gennemgik vi Statens anvendelse af miskreditering og kriminalisering af kritikere og frihedskæmpere, som arbejder på at få sandheden om Covid-19 ud til befolkningen. Denne artikel har fokus på, hvordan Staten anvender lovgivning og fængselsstraffe til at slå ned på de frihedsbevægelser, som opponerer mod det officielle Covid-19 narrativ.
Frihedsbevægelser som Frihedsbevægelsens Fællesråd og Men in Black har demonstreret, at de ikke lader sig afskrække af hårde fængselsdomme og miskrediteringer. Men Staten accepterer ikke, at nogen står i vejen for deres magt og agendaer.
Dr. Joost Meerloo har beskæftiget sig med de psykologiske metoder, som totalitære Stater bruger imod befolkningen; metoder til at sikre lydighed og slå ned på oprørere og i sin bog The Rape of the Mind — The Paychology of Thought Control, døber han de totalitære stater Totalitaria:
“Totalitaria er konstant på vagt over for sociale syndere, kritikere af systemet, og i befolkningens øjne er en beskyldning om oprør og dissens det samme som en domsfældelse. Insinueringer, æreskrænkelser, misrepræsentationer og fordømmelser er standard procedure inden for totalitære strategier.” (1)
Statens “truende tilstedeværelse”
Den 10. strategi, som Robert Greene fremlægger, består i at “have en truende tilstedeværelse” (2), dvs. det indebærer, at Staten aktivt demonstrerer den magt som den er i besiddelse af. Den truende tilstedeværelse består netop i at være truende, og dermed intimidere kritikere til tavshed så de trækker sig tilbage af frygt for, hvilke konsekvenser deres modstand vil have for deres liv.
Greene lægger vægt på, at “For at opnå dette, er det nødvendigt at skabe indtrykket af at være mere magtfuld end du er.” (3)
Hvad Greene mener er, at den magt som Staten er i besiddelse af, faktisk er baseret på vedligeholdelsen af en illusion om magt. Fordi den magt, som Staten besidder, besidder den udelukkende i kraft af, at befolkningen tildeler og accepterer Statens den magtstatus. Og for at opretholde den illusion, iscenesætter Staten sig selv som magtfuld ved at sætte ind med skræmmemetoder som trusler med vold (udført af politiet), anholdelser, sigtelser og fængselsstraffe. Det er ikke ualmindeligt, at lovgivningen bliver skræddersyet således, at Staten kan holde sine kritikere i ave.
Alliancen mellem Stat, Politi og Medier
For at kunne retfærdiggøre kriminaliseringen af frihedsbevægelsernes kritiske og opponerende holdninger til Statens udlægning af Covid-19, er Staten nødt til at påvise, at der er en direkte sammenhæng mellem disse holdninger og en trussel mod både befolkningen og statslederne. Det handler dermed om at Staten og medierne iscenesætter kritikere og frihedsbevægelserne på en sådan måde, at det sætter dem i dårligt lys som decideret fjender af befolkningen, mens Staten “caster” sig selv i rollen som den stærke, handlekraftige beskytter af folket.
Vær Velkommen Vold
Det er Staten, som bestemmer hvem landets fjende er, og den (i stigende grad) totalitære danske Stat har allerede besluttet, at samtlige Frihedsbevægelser som Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd er deres fjender så politiet dermed kan bruges som Statens hyrede soldater til at bekæmpe de fjender.
“Det totalitære politi (…) er fuldkomment underlagt Lederens vilje som er den eneste der kan beslutte, hvem den næste potentielle fjende kommer til at være.” — The Origins of Totalitarianism (4)
Den massive tilstedeværelse af politi under især Men in Black demonstrationerne, er også en psykologisk magtdemonstration hvorpå Staten kan demonstrere deres “truende tilstedeværelse”. Mange borgere vil sikkert tro, at deres tilstedeværelse skyldes Statens ønske om at beskytte borgerne, men det er nu mest for at vise demonstranterne, hvem de er oppe imod.
Den kliniske psykolog Dr. Bruce Levine har i mere end 20 år analyseret dynamikkerne og spændingsfeltet mellem systemkritikere, som er anti-autoritære personer, som udfordrer og opponerer mod uretfærdige statssystemer, og systemet og han konkluderer følgende:
“Vold, der er begået af anti-autoritære personer bliver ofte budt velkommen af de autoritære (i.e. Staten). Den slags vold tildeler de autoritære (i.e. Staten) den ammunition, som de har brug for, for at overbevise befolkningen om, at de anti-autoritære personer er farlige og at der er et behov for stærke ledere.” (5)
Der en en decideret interesse fra Regeringen og politiets side, ikke at undgå eller nedtrappe konflikter med demonstranterne, men i at indlede og optrappe konflikter, fordi en sådan konflikt kan bruges som “bevis” på politikernes kriminalisering af demonstranterne som voldspersoner, som ikke skal tages seriøst men snarere som fjender af landet som skal frygtes, og vigtigst af alt, stoppes. Det giver også politiet tilladelse til at angribe demonstranterne med voldelige midler hvilket kan føre til, at mange mennesker bukker under og ikke tør være en del af demonstrationerne og på den måde kan politiet (aka. Regeringen) få modstanderne til at trække sig tilbage.
Dette er endnu et eksempel på strategien Problem — Reaction — Solution. Her skaber Staten og medierne et narrativ der i bogstaveligste forstand reklamerer med et problem, i dette tilfælde demonstranterne og frihedsbevægelserne, som anses for at være fjender af folket. Det er alment kendt, at vores handlinger og reaktionsmønstre udspringer direkte af vores perception og opfattelse af en given situation og oplevelse. Det er perceptionen og fortolkningen af situationen, som bestemmer hvordan vi reagerer og handler på situationen. Derfor, hvis man kan styre folks perception og fortolkning af en situation, så kan man direkte styre og dirigere deres handlinger i en bestemt retning og faktisk skræddersy deres reaktion. Derfor handler det fra Statens side om at skabe en perception hos befolkningen om, at demonstranterne og frihedsbevægelserne for det første er motiveret af andet end dét, som frihedsbevægelserne selv fortæller, og at de derfor udgør en trussel mod resten af befolkningen, enten ved at bidrage til at epidemien kommer ud af kontrol, og derved bringer andre menneskers liv i fare, eller ved at de udgør en trussel gennem deres voldelige adfærd som destabilisere samfundet.
Politiet ødelægger fjenden indefra
Kriminalisering af demonstranter og frihedsbevægelserne gennem Problem — Reaction — Solution realiseres også ved hjælp af en anden strateg, som Robert Greene præsenterer, nemlig at man “ødelægger fjenden indefra” (6). Denne strategi har især udspillet sig under Men in Black demonstrationer hvor øjenvidner ved flere demonstrationer har dissensMEDIAerveret, at civilbetjente agerer som ‘agent provocateurs”, hvor de blander sig med demonstranterne ved at klæde sig som dem, for dermed at kunne skabe situationer som kun har til formål at fremprovokere en voldelig reaktion fra demonstranterne, der så giver politiet lovhjemmel til at gribe ind med vold og anholdelser.
Politiet tager selv initiativ til voldelige og aggressive reaktioner fra demonstranterne, hvilket giver politiet hjemmel til at gribe ind med vold og anholdelser. Når demonstranterne desværre provokeres til at reagere med vold eller aggression, kaste med øldåser m.m., kan medierne nu skildre disse mennesker som fjender af samfundet. Reaktionen fra befolkningen vil naturligvis være en afstandtagen til disse mennesker, samtidig med at politiets indsats og anholdelser og evt. efterfølgende fængselsdomme vil efterspurgt og bifaldet af befolkningen. Befolkningen vil endda kræve, at politiet og politikerne igangsætter tiltag mod disse mennesker og grupper. Og så får Staten det som de ønsker det: de har nu befolkningens opbakning til at sætte ind mod kritikere og frihedskæmpere.
Den “truende tilstedeværelse” kan derfor udvides til også at omfatte de danske medier og deres dækning af kritikere og frihedskæmpere, som jo ikke ligefrem skildres i et elskværdigt eller ærefuldt lys. De “castes” som samfundets afvigere og “outcasts” og mediernes hensigt er netop, at resten af befolkningen skal tage aktivt del i den udstødelse. Dét er en ældgammel strategi, kendt som “Del og Hersk”, der bunder i at splitte befolkningen ad i forskellige grupper, som kommer til at se hinanden som fjender så de bliver så optaget af at bekæmpe hinanden, at deres fokus udelukkende kommer til at være rettet på den kamp, at Staten dermed får fred og ro til at herske og implementere deres agendaer.
Hver gang mainstream medierne har dækket Men in Blacks demonstrationer, har det altid udelukkende været med fokus på evt. sammenstød med politiet, sigtelser og anholdelser. Dette er en marginaliseringsstrategi, som skal få resten af samfundet til udstøde disse menneske ved at “frame” dem som “outsidere” og som nogen, der ikke hører til i samfundet.
Og udstødningen af støttere af Men in Black er yderst effektivt. Et eksempel på dette er sagen om Anton på 16 år, som fortalte til BT, at han d. 29. marts 2021 blev smidt ud af sin efterskole, fordi han meddelte skolen, at han havde deltaget i en MIB demonstration. Det skete efter en anden elev anmeldte ham til forstanderen, fordi vedkommende havde set på de sociale medier at Anton er imod Regeringens håndtering af Covid-19. Dr. Meerloo forklarer, hvilken effekt det har på kritikere og frihedskæmpere at være vidne til andres defamering, dehumaniserning og udstødelse:
“I forlængelse af frygten for at undergå samme brutale behandling, så vil frygten for nedgørelse, ydmygelse og død, og selve konceptet omkring koncentrationslejren, vække en dybtliggende frygt i enhver person for, at han selv vil blive udstødt af samfundet, at han ender med at stå alene tilbage, vandrende i ørkenen, uelsket og uønsket.” (7)
Medlemmer af de forskellige frihedsbevægelser skal lægge øren til megen kritik, hån, tilsvininger og verbale overfusninger fra dele af befolkningen. Man bliver ikke ligefrem populær af at gå imod Staten, og man vil blive udstødt og angrebet af mange på grund af det tag, som Staten har i befolkningen med dens vildledende og miskrediterende narrativer. Det kræver meget mental og følelsesmæssig styrke at kunne holde til officielt at blive udstødt og udskammet af Staten og dele af befolkningen og alene frygten for selv at blive udstødt, kan i mange tilfælde være tilstrækkelig til, at andre afholder sig fra at tilslutte sig frihedsbevægelserne.
Men in Black demonstration den 9. januar 2021
Image by OpenClipart-Vectors from Pixabay
6 mænd er blevet dømt for handlinger begået under en Men in Black demonstration den 9. januar 2021. Samtlige medier der har dækket demonstrationen lige siden, har været flittige til at komme med detaljerede afklaringer om demonstranternes handlinger, men deres tavshed omkring politiets handlinger fra samme aften, er ret suspekt. Alene det at der ikke er ét eneste ord om alle de skader, som politibetjentene påførte uskyldige mennesker, som blev fanget i mængden og ikke kunne komme væk, viser med al sin tydelighed, at de såkaldte “journalister” ikke er på en mission om at afdække sandheden omkring begivenhederne, men nærmere er på en mission om at sætte demonstranterne og Men in Black organisationen i et dårligt lys. Der er demonstrationsdeltagere som blev slået i hovedet med knipler, hvilket er ulovligt for politiets vedkommende, men deres handlinger bliver ignoreret. En mandlige demonstrant, som blev holdt fast på jorden indtil han blev bevidstløs og derefter slæbt livløs ind i et salatfad som en sæk kartofler, melder mainstream medierne heller ikke noget om.
Tværtimod har medierne, politikerne og anklagerne haft travlt med at fremstille politiet som ofrene, ved at fortælle om, hvor mange betjente er blevet ramt af kastede genstande. Fortællingen om politiet som ofre er så absurd, at det er ubegribeligt at nogen kan tro på den fortælling. Men fordi propaganda-kriminaliseringen af især demonstranter fra MIB demoerne har været så vellykket, er der desværre mange autoritetstro danskere, som er faldet for det narrativ.
På Facebook kan man fx. læse i hundredevis af rosende kommentarer til politiet, for at sætte hårdt ind over for demonstranterne. Ironien ved deres kommentarer lod dog ikke til at være noget disse personer kunne få øje på: men det er bemærkelsesværdigt, at disse personer åbenbart tror, at “samfundssind” er sådan noget man praktiserer, når det kommer til mundbind, tests og vacciner, idet flere af dem frydede sig over, at demonstranterne havde fået tæv og fryder sig endnu mere over nyhederne om de hårde fængselsstraffe.
Retssystemet: Might is Right — Kriminalisering og intimidering ved at statuere et eksempel
Selvfølgelig besidder Staten magten til at vedtage love og derved bruge politistyrken til at demonstrere deres magt, og dét er også deres yndlingsværktøj fordi det er her, de kan ramme modstanderne hårdest. Det burde ellers være meningen, at lovgivningen bliver brugt til at beskytte befolkningen, men i større og større udstrækning ser vi eksempler på, at Staten bruger den til at beskytte sig selv imod sine modstandere.
Som vi beskrev i del 3 af denne artikelserie, så er ingen drift i mennesket stærkere end dets overlevelsesinstinkt. Enhver perciperet trussel mod ens overlevelse vækker en enorm frygt og kan afholde de fleste mennesker fra at begive sig derud, hvor de står ansigt til ansigt med en trussel. Derfor er skabelse af følelsen frygt, også Statens foretrukne værktøj til at holde befolkningen i ave. Dr. Merloo belyser dette i sin analyse af totalitære stater:
“Rædsel og frygt har været brugt som våben af tyraner siden tidernes morgen til at omdanne mennesket til et svækket instrument. I Totalitaria er anvendelsen af dette våben blevet finpudset til en videnskab, der kan udrydde enhver opposition og oprør. Lederne af Totalitaria regerer gennem intimidering; de foretrækker loyalitet baseret på frygt frem for loyalitet baseret på tiltro. Frygt og rædsel får sindet og viljen til at stivne; det kan endda skabe en generel mental lammelse. I den panik, der forårsages af totalitær rædsel, føler menneskene sig adskilt fra hinanden, som var de adskilt af et uoverkommeligt tomrum, og hver person bliver til en ensom, skræmt sjæl. Selv hvis man står sammen i en panik-ramt gruppe kan man jo blive mistænkt for at konspirere mod Staten. Fordi enhver person er udelukket fra enhver form for følelsesmæssig kontakt til sine medmennesker på grund af hans egen indre isolation, vil borgeren i Totalitaria i stigende grad være ude af stand til at kæmpe imod de dehumaniserende kræfter.” — Dr. Meerloo (8)
Den psykologiske intimidering indebærer, at Staten fører en skræmmekampagne mod demonstranter, kritikere og frihedsbevægelserne, med loven som våben. Formålet er at gøre kritikere og frihedskæmpere ukampdygtige ved at indgyde så meget frygt for straf i dem, at de mister troen på sig selv og deres mulighed for at vinde over Systemet. Med den overhængende trussel om fængselsstraf hængende, og den frygt som det vækker, er det de færreste som i den situation kan tænke på andre end sig selv og deres livssituation; hvilke konsekvenser det potentielt har for netop deres liv. Og man kan ikke fortænke noget menneske i, at de i det mindste overvejer at opgive kampen for at redde sig selv og trække i land. Og det er præcis dét, Staten regner med og håber på: at vi bliver bange og egoistiske, og ender med at stå tilbage som enkeltpersoner i stedet for en samlet flok, forbundet til hinanden gennem ægte loyalitet.
Straffelovens paragraf 81d
Paragraf 81d fra den nye straffelov, er blevet anklagernes nye yndlingslegetøj.
Paragraf 81d: “Den straf, der er foreskrevet i denne lov kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med Covid-19 epidemien i Danmark.”
Man fristes til at spekulere i, hvorvidt loven fra start har været tiltænkt at kunne bruges til at slå hårdt ned på Covid-19 kritikere, eller om det bare har vist sig som en “lucky happenstance” for Staten.
Nanna Skov (Nanna Fri) holdt tale ved Men in Black demonstration den 9. januar 2021, hvor hun sluttede talen af med ordene “Er I klar til at smadre byen på en IKKE-voldelig måde! … ”De ord kostede hende to år i fængsel, hvor hun blev dømt for at opfordre til vold og opildne de andre demonstranter til vold. Nanna Skov blev derfor dømt som medansvarlig for de voldelige sammenstød, der fandt sted mellem politi og demonstranter kort tid efter hendes tale. Hun blev tildelt dobbeltstraf, fordi hendes “forbrydelse” blev vurderet at være relateret til Coronaepidemien.
Derudover er der eksemplet med en mand på 33 har fået en fængselsdom på 1 år og 3 måneder for at kaste en øldåse efter politiet og en 29-årig mand har fået 1 års fængsel for at knipse en cigaret efter en betjent.
Den dobbelte straf har ikke kun det umiddelbare formål, at straffe en person for sin kritk. Hvis dét var tilfældet, ville Nanna ikke have fået tildelt så hård en dom for noget så uskyldigt. Det er en psykologisk strategi, der har til formål at demonstrere, at Staten er i stand til at overvinde befolkningen og slå enhver modstand fra de “ulydige” ned. Indtil videre er 6 personer blevet dømt efter paragraf 81d.
Historiker Anne Applebaum har skrevet om Nazisternes totalitære styre og de hårdhændede straffe, og hun kommer med den iagttagelse, at jo hårdere systemet slår ned, desto mere tjener det til at retfærdiggøre tiltagene og behandlingen af modstanderne. Det sender et signal til resten af befolkningen om, at de “ulydiges forbrydelse” er alvorligt, og den logik der promoveres er, at jo hårdere der bliver slået ned på modstanderne, desto mere forkerte må deres handlinger være, og dermed må de fortjene det, idet behovet for at beskytte folk imod dem er stort. (9)
I del 5 ser vi nærmere på Statens “truende tilstedeværelse” gennem dens overvågning og censur af befolkningens holdninger, i et forsøg på at undertrykke modstand.
Referencer
- Dr. Joost Meerloo. 1956. The Rape of the Mind — The Psychology of Thought Control s.92
- Robert Greene. 2007. The 33 Strategies of War. Profile Books. s.123
- Robert Greene. 2007. The 33 Strategies of War. Profile Books. s.123
- Hannah Arendt. 1973. The Origins of Totalitarianism. A Harvest Book — Harcourt Brace & Company. s.425
- Dr. Bruce E. Levine. 2018. Resisting Illegitimate Authority — A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press. s.108
- Robert Greene. 2007. The 33 Strategies of War. Profile Books. s.407
- Dr. Joost Meerloo. 1956. The Rape of the Mind — The Psychology of Thought Control. s.92
- Dr. Joost Meerloo. 1956. The Rape of the Mind — The Psychology of Thought Control. s.92
- Anne Applebaum. 2003. Gulag — A History. Penguin Books. s.21
__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<
__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________
