Ved du ikke, min søn, med hvor lidt klogskab verden styres

min søn

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

»Ved du ikke, min søn, med hvor lidt klogskab verden styres«

Nu hvor Covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk sygdom, synes jeg, det er interessant at se tilbage på, hvor slem denne samfundskritiske sygdom egentlig var?

udgivet den 19. juli 2021
af sygeplejerske Alexia Højlund Ottas

26.01.22: Regeringen besluttede, på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen, at Covid-19 ikke længere skulle kategoriseres som en samfundskritiks sygdom gældende efter d. 31. januar 2022. Samtidig ville alle de restriktioner, som var betinget af denne kategorisering, ophøre.

Som mange længe havde forudset, var Covid-19 blevet den femte coronavirus-sygdom med symptomer som ved en almindelig forkølelse.

Nu hvor Covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk sygdom, synes jeg, det er interessant at se tilbage på, hvor slem denne samfundskritiske sygdom egentlig var? Og for at undgå sætninger som:

”Men hvad nu HVIS vi ikke havde lukket ned, hvad så?” Eller ”Hvis ikke vi havde testet som vi gjorde, hvad så?”

Tja, det kan vi jo aldrig med sikkerhed vide, men vi kan få et tydeligt indblik i det, ved at kigge på vores naboland Sverige, som valgte en lettere tilgang til pandemien. Hvis ikke Danmark havde valgt de ekstreme tiltag så som lockdowns, forsamlingsforbud, nedlukning af uddannelsesinstitutioner, haft mundbindskrav og krævet masse testning – hvad ville der så være sket i Danmark? Hvor mange ville have været døde af Covid-19?

Hvis vi ønsker at forstå, hvor dødelig pandemien var, så er den bedste metrik at se på den samlede dødelighed. Det er den eneste metrik, der ikke let kan manipuleres. “Covid19-dødsfald” er ikke en god metrik, fordi den er åben for fortolkning. Forskellige læger, forskellige hospitaler og forskellige lande definerer Covid19-dødsfald forskelligt. Og ofte i officiel statistik defineres “dødsfald med Covid19” (dvs. dødsfald af andre årsager, men hvor personen tilfældigvis har haft covid eller en positiv covid-test) som “Covid19-dødsfald”, hvilket gør det svært at bedømme, hvor dødelig sygdommen reelt set er.

Hvad kan vi så se ud fra de svenske tal?

( https://twitter.com/HaroldofWorld )

Vi ser en gradvist faldende, overordnet dødelighed over en periode på tredive år fra omkring 1.100 dødsfald pr. 100.000 i begyndelsen af ​​1990’erne ned til et gennemsnit på omkring 900 dødsfald pr. 100.000 i løbet af de sidste fem år. Dette fald skyldes mest sandsynligt, at den forventede levealder i Sverige er steget markant i løbet af trediveårsperioden fra 78 år i 1991 til 83 år i dag.

Dernæst ser vi en usædvanlig lav overordnet dødelighed i 2019. Dette gjorde Sverige “moden” til et dårligere år end gennemsnittet i 2020 blot på grund af det simple faktum, at et år med lavere dødelighed end gennemsnittet normalt efterfølges af et år med højere dødelighed end gennemsnittet – et år med lavere dødelighed end gennemsnittet betyder, at der er flere meget skrøbelige mennesker på randen til at dø ​​i begyndelsen af ​​det næste år. Det kan vi se på grafen ovenfor. Så 2020 ville uundgåeligt have en lidt højere dødelighed end gennemsnittet.

I 2020 ses imidlertid en effekt af pandemien (i kombination med den forventede dødelighed lidt højere end gennemsnittet) med en samlet dødelighed på ca. 945 pr. 100.000 mennesker sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fem år, hvilket er 900 pr. 100.000 mennesker. Så i 2020 var der 45 flere dødsfald pr. 100.000 mennesker sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fem år. Dette svarer til omkring 4.600 mennesker. Det betyder, at pandemien, efterfulgt af et år med usædvanlig lav dødelighed resulterede i, at der i 2020 var en samlet overdødelighed på ca. 4.600 dødsfald, hvilket modsvarer 0,04 % af Sveriges befolkning.

Hvad kan vi konkludere ud fra ovenstående?

Ja, der var et lille bump i dødeligheden i 2020 på grund af Covid-19, men den var ret lille. Det betyder ikke, at Covid-19 ikke kan være en alvorlig sygdom for visse dele af befolkningen, men alle påstande om, at det var en farlig pandemi, på linje med den spanske syge, blev tydeligvis massivt overdrevet af både regeringer og medier. Det bliver især tydeligt, når vi ser på 2021. Som det fremgår af grafen ovenfor, var der ingen overdødelighed overhovedet i 2021. Faktisk var 2021 det næstmindste dødelige år i svensk historie! Dette på trods af, at officielle statistikker viser yderligere 6.000 dødsfald med/af Covid-19 i Sverige i 2021. Derfor kan der konkluderes at de fleste af disse 6.000 ”Covid19-dødsfald” døde “med” snarere end “af” Covid-19, dvs. de fleste var så tæt på døden, at de alligevel ville være døde i 2021, af hvilken som helst anden infektion, såsom f.eks. lungebetændelse eller influenza.

 

Så hvor mange har vi ”reddet” i Danmark med vores nedlukninger og massetest?

Allerede i 2020 offentliggør SSI på deres hjemmeside at Covid-19 ligner risikofaktorerne man kender fra andre sygdomme:

Gennemsnitsalderen på patienter, der er døde med Covid-19, er på 82 år. Dermed er den lige så høj som den gennemsnitlige alder blandt danskere, der dør i al almindelighed, forklarer professor, DMSc, ph.d. Anton Pottegård, Klinisk Farmakologi og Farmaci, Syddansk Universitet.

”Det betyder selvfølgelig ikke, at disse personer ikke godt kunne have levet noget længere, hvis de ikke havde mødt Covid-19. Men risikofaktorerne for et alvorligt Covid-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem,” siger Anton Pottegård.

 

I 2021 korrigerede Statens Serum Institut de oprindelige 80 procent til hele 91 procent af alle coronarelaterede dødsfald i Danmark er forbundet med en såkaldt komorbiditet, altså at de afdøde havde en eller flere underliggende sygdomme.

De 91 pct. for komorbiditet er stadig gældende i dag, i deres ugentlige opgørelser.

 

 

Så hvis man ser på den overordnede dødelighedsstatistik og ser antallet af mennesker, der rent faktisk døde, står det klart, at Sverige var det land, der reagerede mest fornuftigt på pandemien – med tiltag, der respekterede svenskernes frihed og rettigheder – det vi hidtil har brystet os af, og kaldt vestlige værdier’.  I modsætning til Sverige gik de fleste lande i verden i panik, og kopierede den kinesiske måde at håndtere pandemien på – Kina, som har et totalitært styre, der er kendt for at krænke befolkningens rettigheder, hvilket vi normalt fordømmer og tager skarp afstand fra.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell udtrykte både internt og eksternt, at »verden var blevet gal« med sin nedlukning. Her i Danmark handlede vi i panik. Ovenikøbet pålagde vi vores børn ansvaret for deres bedsteforældres helbred. Vi lukkede alle skoler og sendte børnene hjem på trods af, at der ingen evidens var for, at skolebørn bidrog målbart til smitten – igen uden at overveje konsekvenserne i forhold til børnenes trivsel. Da vi åbnede skolerne igen, testede vi alle børn på skolerne, endda små børn helt ned til første klasse to gange om ugen, og for hvis skyld? Børnene blev ikke syge af sygdommen, det vidste vi. Hvilke psykiske konsekvenser det kunne indebære for børn at blive testet, og dermed blive dømt ude eller inde, blev ikke taget med i betragtning. I Sverige forblev skolerne åbne, børn gik til fritidsaktiviteter, og de blev ikke udsat for testning. De svenske børn blev altså ikke, som de danske børn, udsat for de voksnes patologiske angst.

Når man sammenligner Sverige med Danmark, i hele pandemiens varighed (2020-2021), ses der ikke en overdødelighed i Sverige. Danmark og Sverige har klaret sig fuldstændig ens. Derfor kan vi ikke konkludere andet, end at nedlukninger og test absolut ingen effekt har haft på dødeligheden. Så til spørgsmålene: ”Men hvad nu HVIS vi ikke havde lukket ned, hvad så?” Eller ”Hvis ikke vi havde testet som vi gjorde, hvad så”. Kan jeg kun svare: ”Nedlukninger og massetest har absolut ingen målbar effekt haft. Alle restriktioner har været forgæves og endnu værre; traumerne, vi har efterladt i vores børn, er helt utilgivelige!”

Så set med danske øjne kan det på den baggrund virke næsten som en parodi at stifte bekendtskab med den mail, der blev sendt fra svenske epidemiologis grand old man, Johan Gieseckeb til Anders Tegnell dagen efter nedlukningerne i Danmark og Norge. Giesecke skrev først på latin og gentog derefter med svensk oversættelse, for at være helt sikker på, at Tegnell forstod pointen:

»Ved du ikke, min søn, med hvor lidt klogskab verden styres«

 

 

Læs også relaterede artikler:

 

Kun en alders gruppe har gavn af Covid-19-vaccinerne, ifølge data fra den Svenske Lægemiddelstyrelse

En ”anti-vaxx´ers” refleksioner…

En analyse af vores “Supervåben”

Corona skandalen

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er verden blevet forrykt

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Er verden blevet forrykt  Der er sket en forråelse i den måde folk tænker på og forholder sig til hinanden på og særligt i de forgange to år, hvor vi har været underlagt mange og strenge restriktioner …

Er verden blevet forrykt Læs mere »

Her er de officielle Covid-19-vaccine bivirkningsdata for European Medicines Agency (EMA)

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Vi har langt om længe fået adgang til bivirkningsdata for Covid-19 vaccinerne for Europa. I første omgang kun for Pfizer, men de andre (Moderna, AstraZeneca og Janssen) kommer efterfølgende. Adgangen er givet på foranledning af ansøgninger fra …

Her er de officielle Covid-19-vaccine bivirkningsdata for European Medicines Agency (EMA) Læs mere »

Konspirationsteorier

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Konspirationsteorier Tidens mest benyttede skældsord – og alle tiders mest indholdsløse. Udgivet den 13.marts 2022 Af Carl Henrik Rørbeck, Journalist og bedragerispecialist.   ”Konspirationsteori” – i ordets populære, politisk ladede betydning – blev opfundet af CIA umiddelbart …

Konspirationsteorier Læs mere »

Vaccine-udrulningen har kostet forsikrings selskaberne dyrt!

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Vaccine-udrulningen har kostet forsikrings selskaberne dyrt! Efter vaccine-udrulningen har forsikringsselskaber i USA, Tyskland og Holland meldt om en stigning i udbetaling af forsikringspræmier. Amerikanske OneAmerica har oplevet en stigning i udbetalinger på 40% af livsforsikringer blandt folk …

Vaccine-udrulningen har kostet forsikrings selskaberne dyrt! Læs mere »

World Economic Forum – en skyggeregering?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør World Economic Forum – en skyggeregering? Faciliterer verdens regeringer de fundamentale omstillinger der skal foretages i det enkelte land, så The Great Reset kan indføres?  Udgivet den 5. marts 2022 Af Malue Montclairre, Formand, Frihedsbevægelsens Fællesråd World …

World Economic Forum – en skyggeregering? Læs mere »

HASTER + VIGTIGT: Resume af dag 1 til 6 i Grand Jury-processen på 8 sprog – til fri print og omdeling

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Bill Gates, Anthony Fauci, Christian Drosten, Tedros Adhanom Ghebreyesus (WHO), Black Rock og Pfizer risikerer lige om lidt at blive tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Beviserne mod dem bliver fremlagt af en række vidner og advokater. Læs …

HASTER + VIGTIGT: Resume af dag 1 til 6 i Grand Jury-processen på 8 sprog – til fri print og omdeling Læs mere »

Hvorfor ønsker WHO en international pandemiforfatning?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvorfor ønsker WHO en international pandemiforfatning? WHO er ved at udarbejde en international “pandemiforfatning”, der vil gøre WHO til en slags totalitær verdensregering, hver gang en pandemi bliver erklæret. Og det er WHO selv der bestemmer, hvad …

Hvorfor ønsker WHO en international pandemiforfatning? Læs mere »

Corona-narrativet former befolkningen

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Corona-narrativet former befolkningen Efter pressemødet den 17/3/20 slukkede jeg for tv’et og har bevidst ikke tændt det siden   Udgivet den 24.februar 2022 Af Psykolog Anne Elisabeth Traulsen   Efter pressemødet den 17/3/20 slukkede jeg for tv’et …

Corona-narrativet former befolkningen Læs mere »

Social ulighed er uforenelig med demokratiet

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Den enorme sociale ulighed, der er opstået siden 2000, er uforenelig med demokratiet – og sætter markedskapitalismen ud af spil. Det er kun meget få middelklasse-danskere, der har den ringeste anelse om, hvordan der ser ud på …

Social ulighed er uforenelig med demokratiet Læs mere »